Gå til leksikonoversigt

Birkemose

Ved Birkemose findes spredt i terrænet mindst 16 stenaldergrave, og mange andre anlæg er sløjfet. De fleste kan kun ses af den trænede iagttager, mens andre er mere velbevarede.

Blandt anlæggene er to fritstående dyssekamre. Det ene af disse var bygget af 4 lige høje sidesten og har én stor dæksten som loft. Den ene af sidestenene mangler dog i dag. Kammeret er knapt mandslangt, en lille meter bredt, og på dækstenens overside ses tre skålgruber. Dyssen er en smuk repræsentant for de såkaldte ur-dysser: De ældste megalitgrave, kun beregnet til et enkelt lig.

Det andet fritstående kammer repræsenterer næste stadium i dyssernes udvikling. Langsiderne dannes af to par sidesten. I nordvest ses en stor endesten, mens der i sydøst ligger en lav tærskelsten. Kammeret er over 2 meter langt. Loftet dannes af en stor dæksten. På dens overside ses nogle skåltegn.

Begge disse kamre er plyndret før mands minde, og højene er væk.

Højen er bevaret på to langdysser, der ligger tæt ved siden af hinanden men med forskellig længderetning.

Den ene er 38 meter lang, 5 meter bred og 2 meter høj. Ved højfoden ses resterne af randstenskæden, men flere sten er væltet. Ved højens midte ses oversiden af en stor sten. Sandsynligvis er det dækstenen af et urørt kammer.

Den anden langdysse undersøgtes i 1950. Højen er 28 meter lang og ca. 7 meter bred. Ved højfoden står endnu nogle randsten. I højen findes to gravkamre. Det ene bygget i højens midte med længderetning på tværs af denne. Kammeret er godt 2 meter langt og 1 meter bredt. Alle stenene er bevarede, nemlig 2 vægsten i hver side, en stor endesten i nordenden og en lav tærskelsten mod syd. Uden for denne sten ses en 0,5 meter lang gang, dannet af ét par sidesten. I kammeret fandtes en ornamenteret lerskål. Den har stået ved den dødes fødder.

Det andet kammer ligger på tværs af dyssen. Der står 2 sidesten i hver side og en stor endesten i nord. Sydsiden dannes af en smal bæresten, og ved siden af den ligger en tærskelsten. Kammeret er ca. 1,5 meter bredt og har oprindelig haft gang.

Ved undersøgelsen fandtes resterne af 4 lerkar, en flintmejsel, en pilespids og nogle ravperler. Fundene viser, at anlæggene blev brugt i hele jættestuetiden.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.