Burkal kirke

Landsbykirke i Burkal sogn ca. midtvejs mellem Tønder og Tinglev. Kirken er romansk, bygget ca. 1025 hovedsageligt af munkesten, hvidkalket og blytækt og består af apsis, kor og skib. Kirkerummet blev i 1715 udvidet med et pulpitur med plads til ca. 100 kirkegængere. Selve skibet blev udvidet mod vest i 1737.

De to udvidelser i begyndelsen af 1700-tallet var nødvendige, fordi sognets beboere var blevet grebet af den pietistiske bevægelse, som bl.a. præsten og salmedigteren H.A. Brorson prædikede i det vestlige slesvig. Bevægelsen blev meget stærk i løbet af 1700-tallet. Især vakte præsten Christian Ambders landsbybeboernes interesse for Herrnhutismen, der fik hjemsted i Christiansfeld. Der dannedes et brødresocietet i sognet, som blev kaldt "Guds Have"., Under rationalisemn sygnede bevægelsen hen. Også de nationale vækkelser i begyndelsen af 1800-tallet svækkede den pietistiske bevægelse, for landsbybeboerne i sognet blev tvunget til at vælge mellem dansk og tysk.

Efter nederlaget i 1864 fordrev preusserne den dansksindede præst og sprogforsker Johannes Kok fra sognet med stenkast og under afsyngelse af en smædevise med ordene: "Nu herut, du sorte Kok, nu har du galet længe nok". Kok havde været præst i sognet siden 1851.

Kirken blev restaureret i årene 1942 til 1945. Under restaureringen blev flere glemte og forsømte rigdømme fremdraget af glemselen. Loftet blev restaureret og viste sig at være prydet af fint udførte malerier og fremragende dekorerede loftsbjælker. Loftmalerierne er tidsfæstet til ca. 1625.

Altertavlen er fra 1622 og består af udskårne relieffter. I storfeltet gengives nadveren omgivet af otte mindre relieffer. Træskærerarbejdet, der er i alle enkeltheder er fint udført, tilskrives det berømte ringerinckske værksted i Flensborg. Døbefonten med himmel stammer fra samme værksted.

Efter genforeningen i 1920 har den tysksindede del af Burkal sogn benyttet kirken til kirkelige handlinger. Se Den tyske Frimenighed.