Gå til leksikonoversigt

De vog dem, vi grov dem. Digt af Holger Drachmann

Kildetekster

1. De vog dem; vi grov dem

en Grav i vor Have,

lagde dem ved Siden af den alfar Vej;

alle vore Blomster skal smykke deres Grave

sønderjydske Piger, I forglemme det ej!

Hvem gemmer vi vel ellers vore Kranse til!

Søster, hvad er det du siger?

Lad Fjenden plukke Blomster derude hvor han vil:

Nælder hos de sønderjyske Piger.

2. De ligger og lytter

i Jorden dernede,

lytter til hvert Fodtrin paa den alfar Vej,

lytter, o paa Landsmaal en Læbe vil bede:

Sønderjydske Piger, I forglemme dem ej!

Og skulde vi vel have saa glemsomt et Sind;

Søster, hvad er det du siger?

De Døde har vi tegnet os i Hjerterne ind;

de bor hos de sønderjydske Piger.

3. Men ak, de kan ængstes; thi Tiden henrinder,

jævnende, som Støvet langs den Alfarvej.

Fjenden vil sig fæste de blegnende Kinder,

sønderjyske Piger, I forglemmer jer ej!

Nej, heller´ vi os vier til den døde Soldat;

Søster, hør efter, hvad vi siger!

Lad Tøjterne ved Elben være tysken parat,

Enker, Enker er de sønderjyske Piger!

Holger Drachmann, 1877. Digtet blev offentliggjort i bogen Derovre fra Grænsen i 1877.

Drachmann besøgte i 1877 for første gang efter nederlaget i 1864 Sønderjylland. Efter ankomsten til Sønderborg gik han en aftentur forbi Dybbøl Mølle og videre ud til Bøffelkobbel. Her standsede han ved et lille hus, hvor der i forhaven var begravet to danske soldater. Han blev fascineret af den velholdte grav og faldt i snak med husets unge datter. Da han kom tilbage til sit hotel i Sønderborg senere samme aften skrev han digtet.

Digtet blev det poetiske forlæg for et af de mest udbredte nationale billeder fra denne periode, nemlig "De sønderjyske Piger".