Dengang jeg drog af sted. Digt af Peter Faber

Sang af Peter Faber (flyveblad, 10. april 1848)

Sangen udkom dagen efter den første træfning i den første slesvigske krig (1848-50), nemlig Slaget ved Bov den 9. april 1848. Det var dengang almindeligt i forbindelse med store begivenheder omgående at udgive små "folkelige" tryksager og viser på gader og markeder (skillingsviser), som havde et sentimentalt eller melodramatisk indhold.

Digtet blev solgt til fordel for de efterladte fra krigen og sendt i 18.000 eksemplarer til soldaterne; teksten er god for kampånden. Sangen blev kendt og elsket i alle samfundslag, ligesom den blev oversat til svensk, norsk, engelsk og senere endda til tysk. Selv i den amerikanske borgerkrig 1861-65 blev melodien, der er komponeret af Emil Hornemann, anvendt til amerikansk tekst og under 1. verdenskrig til engelsk tekst.

Teksten er lagt i munden på en ung bonde, der er på vej til fronten. Den unge mand angiver fem grunde - én i hver strofe - til at han skal ud at slås: kæresten, forældrene, sproget, flaget og kongen. I sidste strofe samles alle argumenterne. Visen slutter med en trøst til de efterladte, hvis han skulle falde: at han har holdt sit løfte til dem alle.

Peter Faber er også forfatter til "Højt fra træets grønne top" og "Sikken trængsel og alarm".

Sangen er den mest militaristiske og antityske sang, som stadig findes i højskolesangbogens 18. udgave (2006). Argumentet for at fastholde sangen er, at den er en del af dansk historie og selvforståelse.

1. Dengang jeg drog af sted,
dengang jeg drog af sted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven!
Jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stoler nu på mig;
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

2. Min fader og min mor,
min fader og min mor,
de sagde disse ord:
ja, de sagde disse ord
"Når dem, vi stoler på,
i krigen monne gå,
hvem skal så pløje markerne, og hvem skal græsser slå?"
Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,
for ellers kommer tysken og hjælper os dermed;
og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

3. Når tysken kommer her,
når tysken kommer her,
beklager jeg enhver.
Ja, beklager jeg enhver,
til Peder og til Povl
han siger: "Du bist faul".
og skælder man ham ud på dansk, så siger han: Hols maul!
For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,
men Fanden heller inte for den, som kun kan ét;
og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

4.Om Dannebrog jeg véd,
om Dannebrog jeg ved,
det faldt fra himlen ned;
ja, det faldt fra himlen ned,
det flagrer i vor havn
og fra soldatens favn,
og ingen anden fane har som den sit eget navn.
Og den har tysken hånet og trådt den under fod;
nej, dertil er vor fane for gammel og for god;
og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

5. Vi byder fjenden trods,
vi byder fjenden trods,
når kongen er med os;
ja, når kongen er med os,
med draget sværd han står,
han snakker ej, men slår,
så dansk som han var ingen konge her i mange år.
De lader, som de tror, at han inte mer er fri,
og selv vil de dog ha' ham i det tyske slaveri;
og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

6. For pigen og vort land,
for pigen og vort land,
vi kæmpe alle mand,
ja, vi kæmpe alle mand.
Og ve det usle drog,
der elsker ej sit sprog
og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!
Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,
kong Frederik vil trøstew dem med disse hersens ord:
Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat!
Hurra, hurra, hurra!