Grundlovsændring i forbindelse med Genforeningen

Grundloven måtte ændres i forbindelse med Genforeningen. I det forslag statsminister Niels Neergaard fremlage indgik få punkter, bl.a om valgretsalderens nedsættelse til 25 år, som der i vinteren 1919-20 havde været enighed om. Ellers tog forslagene alene sigte på sønderjyderne. I Folketinget skulle der være 149 medlemmer, i Landstinget 76 hvoraf de 19 skulle vælges af Landstinget selv.

Under rigsdagsdebatten stillede Socialdemokratiet forslag om vidtgående grundlovsændringer, inspireret af tidens røre. De ville indføre en republikansk statsform efter schweizisk mønster, afskaffe Landstinget og nedsætte valgretsalderen til 21 år.

Det socialdemokratiske forslag var så vidtgående, at det ingen mulighed havde for at blive vedtaget. De radikale arbejdede med ændringer, der måske var mulighed for at få gennemført. De ønskede, at de landstingsvalgte landstingsmedlemmer skulle vælges af det nyvalgte i stedet for det afgående Landsting. Det ville medføre, at afstanden mellem Folketing og Landsting mindskedes og faldt i tråd med, at de nye landstingsvalgte medlemmer skulle vælges af de nyvalgte sønderjyske landstingsmedlemmer. Men heller ikke på dette punkt var der nogen vej frem.

Venstres grundlovsforslag blev vedtaget. Men dermed var det ikke gennemført. Først skulle det vedtages enslydende af en nyvalgt Rigsdag (Landsting og Folketing) og derefter bekræftes ved en folkeafstemning med mindst 45 % ja-stemmer. Det var første gang man skulle afprøve de nye bestemmelser efter grundlovsændringen i 1915.

Valgene ændrede ikke ved situationen. Venstre havde nogen fremgang, de konservative og de radikale gik lidt tilbage. Meget mere spændende var folkeafstemningen. Socialdemokratiet havde nemlig tilkendegivet, at når man ikke havde villet give partiet indrømmelser, skulle man heller ikke vente, at Socialdemokratiet ville gøre nogen indsats for at kalde sine medlemmer til stemmeurnerne, hvilket partiet blev hårdt angrebet for, da det dog drejede sig om at give sønderjyderne plads i den danske Rigsdag. Trods Socialdemokratiets passivitet blev grundlovsforslaget vedtaget ved folkeafstemningen den 6. september med 47,54 % ja-stemmer. Med blot 33.000 færre stemmer ville forslaget være faldet.