Gå til leksikonoversigt

Harreslev storhøje

Øst for Harreslev ligger stadig tre storhøje. De er indtil 3,5 m høje og 30 m i diameter.

Højene har aldrig været udgravet, men efter deres form og placering kan de dateres til ældre bronzealder. De er kun en del af en større højgruppe, og mindst 6 andre, nu overpløjede høje, anes i terrænet omkring dem.

Noget syd herfor lå "Arrildshøj". Ved undersøgelsen i 1940 var den 4,5 m høj og 30 m i diameter. Oprindeligt var højen ca. 25 m i diameter og ved foden omsat med indadhældende randsten. Højen var bygget af græstørv lagt med vegetationssiden nedad. I midten fandtes en såkaldt egekistegrav fra ældre bronzealder.

I egekistegravene er også genstande af organisk materiale bevaret. Det skyldes særlige kemiske forhold i højene. De græstørv, hvoraf den blev bygget, var særlig jernholdige. Det nedsivende regnvand opløste jernforbindelserne i de øvre lag, men afsatte dem igen længere nede. Processen kendes også fra de jyske heder og kaldes aldannelse. Allaget lægger sig som en beskyttende kappe om højens indre, der altid er fugtig. Gennem århundrederne trækker kappen sig længere og længere ind, og i kong Arrilds høj var processen så langt fremskreden, at egekistens låg var ved at rådne.

Gravkisten bestod af en kløvet, udhulet egestamme. Den var stillet på en stentæppe og rundt om var kastet en oval stendynge. I kisten var begravet en langhåret mand. Han var svøbt i en kohud. Hovedet lå i sydvest-enden og her fandtes stadig en rundtoppet hue. Ved begravelsen var manden klædt i sin uldne kofte og bar muligvis også en lille guldspiralring.

Gravgaverne ved vi kun lidt om. I kistens sydvest-ende lå en barkspand, samt resterne af et spydskaft og et økseskaft, en sværdskede og en skål, alt af træ. Eneste metalting var en lille guldspiralring.

Forklaringen er, at graven er plyndret allerede i bronzealderen. Gravrøveri var ikke ualmindeligt på den tid. Man forestiller sig, at folk fra en fjendtlig stamme straks efter gravlæggelsen om natten har gravet ned i højen. De har hugget hul i kisten og med krogkæp skrabet de kostbare bronzer ril sig. Øksehovedet og spydstagen er således bevidst brækket af skafterne, og sværdet hevet ud af skeden. Gravplyndringerne giver et indtryk af, hvor kostbart bronze og guld var dengang.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.