Gå til leksikonoversigt

Havetoftløjt

I Havetoftløjt ligger tre store rundhøje. De er indtil 5 m høje og 20-30 m i diameter.

Højene har aldrig været udgravet, men deres placering i landskabet daterer dem til ældre bronzealder. Højene ved Havetoftløjt er Sydslesvigs bedste eksempel på den ældre bronzealders storhøje. Fra stedet er der vid udsigt, og i bronzealderen er højene bygget netop her for at de skulle kunne ses viden om. Højene er formentlig bygget i tiden lige efter 1.500 f.Kr.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.