Gå til leksikonoversigt

Hvem er det danske mindretal?

Af Jørgen Kühl.

Det danske mindretal i Sydslesvig er et officielt anerkendt nationalt og sprogligt mindretal. Når det skal defineres nærmere, kan det konstateres, at der ikke blot findes én, men flere forskellige opfattelser:
Mindretallet definerer som regel sig selv ud fra et sindelagsprincip: "Minderheit ist, wer will". Det vil sige, at enhver, der ønsker at knytte sig til mindretallet, de målsætninger og værdigrundlag, det står for, vil kunne gøre det. Heri indgår en forventning om tilegnelse af dansk sprog og kultur – men der opstilles ingen eksplicitte objektive kriterier for, hvem der kan tilslutte sig mindretallet.
 
Adgangskriteriet er identifikationen med mindretallet, men ikke fx afstamning, fødested, sprogkundskaber eller deslige. Mindretallets organisationer skelner heller ikke ud fra den enkeltes statsborgerskab. Uanset, om man er tysk, dansk eller i besiddelse af et tredje statsborgerskab, vil man kunne tilslutte sig mindretallet, forudsat identifikation med dets værdier og mål.

Afstemning frem for afstamning 
Der er så at sige tale om en individuel daglig folkeafstemning, hvori tilhørsforholdet til mindretallet bekræftes kontinuerligt. Omvendt indebærer det, at man kan fravælge sit tilhørsforhold til mindretallet. Populært sagt: det danske mindretal er et afstemningsmindretal, ikke nogen afstamningsminoritet.

Referencepunkt for mindretallets selvforståelse er bl.a. København-Bonn Erklæringernes garanti af, at det er op til den enkelte i grænselandet selv at afgøre sit nationale tilhørsforhold – og dette valg må hverken efterprøves af myndighederne eller i øvrigt afstedkomme ulemper for eller forfordeling af vedkommende.
 
I Bonn-erklæringen af 1955 forudsættes det imidlertid, at retten til fri national identifikation kun tilkommer tyske statsborgere. Dermed defineres medlemmerne af det danske mindretal dels ved valget af tilhørsforhold, dels ved tysk statsborgerskab. Derudover opstilles der ingen andre kriterier. Erklæringen afspejler en liberal tilgang til mindretalsbegrebet og udmærker sig ved ikke at fastlægge detaildefinitioner med hensyn til objektive kriterier.
 
Sindelagsprincippet fastholdes tillige i den slesvig-holstenske delstatsforfatning fra 1990. Også her indgår statsborgerskabet som præmis: "Das Bekenntnis zu einer nationalen Minderheit ist frei; es entbindet nicht von den allgemeinen staatsbürgerlichen Pflichten" (artikel 5). Derudover stilles der ingen krav om objektive kriterier. Det er det subjektive valg, som er afgørende.

I 1995 fremsatte Tyskland imidlertid en langt mere detaljeret og præcis definition af begrebet nationalt mindretal: Da Forbundsrepublikken samme år tilsluttede sig Europarådets Rammekonvention om beskyttelsen af nationale mindretal, blev et nationalt mindretal nemlig defineret ved hele fem kriterier, som alle forudsættes:

Kriterier plus identifikation
1. Medlemmerne er tyske statsborgere.
2. De adskiller sig fra flertalsbefolkningen ved et eget sprog, kultur og historie, dvs. en egen identitet.
3. De ønsker at bevare denne identitet.
4. De er traditionelt hjemmehørende i Tyskland.
5. De er lever i deres traditionelle beboelsesregioner ("Siedlungsgebieten").

Dernæst konstateres det, at bl.a. det danske mindretal opfylder denne definition. Ikke desto mindre foretages der her en juridisk definition af begrebet, der er langt mere vidtgående end Bonn-erklæringen og den slesvig-holstenske delstatsforfatning. Det er denne definition, der gælder i dag: objektive kriterier plus den subjektive identifikation.
 
Denne mindretalsforståelse er siden blev gentaget i de officielle tyske landerapporter til Europarådet, hvori der gøres rede for, hvorledes Rammekonventionen omsættes og efterleves i praksis.

Fødested og sprog 
Som regel tematiseres objektive kriterier for tilhørsforholdet til det danske mindretal ikke af myndighederne. Det skyldes, at der som regel ikke er problemer knyttet til dette spørgsmål – og at de mislyde, der ville kunne opstå som følge af en rigid insisteren, ville gøre større skade end nytte.

Ikke desto mindre viser behovet for en mere præcis definition af det danske mindretal sig, når tilhørsforholdet giver adgang til privilegier. Det gælder således i forholdet mellem Danmark og det danske mindretal. Selv om "Minderheit ist, wer will"-princippet i sig selv er rettesnor, knyttes der yderligere, konkrete kriterier til, når enkeltpersoner, der er flyttet til Danmark, ønsker at gøre brug af de særregler, der findes for medlemmer af mindretallet. Det gælder navnlig opnåelse af dansk indfødsret. For at sikre, at sindelagsprincippet ikke misbruges, fastslås det derfor i det pågældende cirkulære fra 2002:
 
"Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold."
Her er det altså heller ikke tilstrækkeligt med selvidentifikationen. Der skal mere til, nemlig fødested i Sydslesvig, dansk skolegang og medlemskab i danske foreninger. Statsborgerskabet er derimod ikke nævnt, hvilket i øvrigt også er underordnet, eftersom vedkommende person jo netop agter at søge om dansk statsborgerskab.
 
Flere svar
Det kan således ses, at der findes en række svar på spørgsmålet: Hvem er det danske mindretal? Mindretallets selvforståelse, den officielle tyske definition og Danmarks praksisorienterede definition har en stor fællesmængde, men udmærker sig samtidig ved markante forskelle. Eftersom den tyske definition er afgørende for mindretallets juridiske status, er der særlig grund til at være opmærksom på den normsættende mindretalsforståelse, der ligger til grund for denne.
 

Jørgen Kühl er Ph.D. i historie og rektor for A. P. Møller Skolen i Slesvig.