Kampe ved Kolding den 20. og 23/4 1849
Kampene ved Kolding i april 1849 indgik i Treårskrigens 2. fase efter en våbenhvile, som havde varet siden den 26. august 1848. Den 4. april havde den danske side lidt nederlag i Slaget i Egernførde Fjord, som kostede 105 faldne og to store krigsskibe, linieskibet "Christian VIII" og fregatten "Gefion".
Under våbenhvilen var de danske tropper trukket tilbage til Als og Fyn, men de kunne ved hjælp af den danske flåde, som var fuldstændig enerådende, hurtigt sættes ind hvor som helst. Den danske hær angreb fra Als og fra Kolding og sejrede i mindre træfninger ved Haderslev og Avnbøl og Ullerup på Sundeved og var nu klar til at angribe den slesvig-holstenske hær, som stod ved Bov. Men efter nederlaget i Egernførde ønskede den danske krigsminister, general C.F. Hansen alle krigshandlinger stoppet og at hæren skulle trække sig tilbage til Kolding, Dybbøl og Als, hvorefter initiativet blev overladt til den slesvig-holstenske fjende, som med hele sin hær indtog Kolding den 20. april 1849. Dette skete på trods af, at øverstbefalende for den slesvig-holstenske hær, general Prittwitzs' udtrykkelig havde forbudt general Bonin at overskride Kolding Å.
På dansk side stod general Ryes tropper i området omkring Almind og Bramdrup lidt vest for Kolding mens general Bülows tropper befandt sig på Fyn omkring Middelfart. I den tro at de slesvig-holstenske tropper kun udgjorde en fortrop planlagde Rye og Bülow et fælles angreb. Tropperne blev sejlet over fra Fyn i løbet af den 22. april, men dagen efter, da de stod klar til angreb, fik de oplysning om, at hele den slesvig-holstenske hær stod i Kolding og ikke kun en fortrop.
Ryes plan blev forsøgt gennemført alligevel, med store danske tab til følge og i øvrigt et voldsomt bombardement, som ødelagde det meste af den sydlige bydel i Kolding. Den danske hær blev trukket tilbage og nordpå.
Sejren førte til øget pres på den tyske forbundsregering i Frankfurt og på den preussiske konge for at acceptere en slesvig-holstensk invasion af Nørrejylland. I begyndelsen af maj fik Prittwitz tilladelse til at overskride grænsen til kongeriget og besætte mest muligt af den jyske halvø.