Krigen i 1864 - tidstavle
1862
28. november
Den preussiske militærstrateg Helmuth von Moltke anmodes om at udarbejde en angrebsstrategi mod Danmark
1863
30. marts
Ministeriet Hall udsteder Marts-kundgørelsen, hvori regeringen kundgør, at man vil udskille Holsten fra kongeriget og underlægge sig Slesvig.
9. juli
Den tyske forbundsdag giver den danske regering 6 uger til at tilbagekalde Martskundgørelsen.
29. august
Den svenske udenrigsminister godkender en dansk-svensk forsvarsalliance
8. september
Flertallet i den svenske regering afviser i hemmelighed at indgå en forsvarsalliance med Danmark
28. september
En fælles forfatning for Slesvig og Danmark godkendes i den danske regering
1. oktober
Den tyske forbundsdag beslutter at besætte hertugdømmerne. Den danske hær får ordre til krigsmobilisering
13. november
Rigsrådet vedtager November-forfatningen, som ophæver Londontraktaten
15. november
Frederik 7. dør på Lyksborg Slot. Bismarck sender samtidig på vegne af Det tyske Forbund krav om tilbagetrækning af November-foratningen.
18. november
Christian 9. underskriver Novemberforfatningen
2. december
Den svenske regering meddeler, at forsvarsalliancen ikke bliver til noget
23. december
C.C. Hall træder tilbage. Tyske tropper går over Elben og den danske hær trækker sig tilbage til Danevirke-stillingen
25. december
General de Meza udnævnes til overgeneral
28. december
D.G. Monrad bliver dansk regeringschef
1864
Januar
Danske tropper tager opstilling på Danevirke
31. januar
To preussiske officerer møder op i det danske hovedkvarter i Slesvig og forlanger, at den danske hær rømmer Slesvig
1. februar
Preussiske og østrigske tropper går over Ejderen
2. februar
Danske tropper forhindrer preussisk forsøg på overgang ved Mysunde
3. februar
Østrigske tropper besætter forterrænet foran Dannevirke
4. februar
Det danske krigsråd under general de Mezas ledelse beslutter efter lang diskussion at trække hæren tilbage fra Danevirke
5. februar
Tilbagetoget fra Danevirke til flankestillingerne Dybbøl og Fredericia
6. februar
7. februar
Den danske hær deler sig i to. Den ene halvdel fortsætter til Kolding, Vejle og Fredericia. Den anden halvdel bemander flankestillingen Dybbøl
9. februar
General de Meza kaldes til København, hvor en skueproces mod ham indledes
15. marts
Dybbøl belejres og bliver krigens hovedfront. Bombardement ad stillingen begynder
17. marts
Kampe om landsbyerne Ragebøl og Dybbøl. Danskernes kastes tilbage til skanserækken
28. marts
Preusserne erobrer det sidste stykke ingenmandsland foran skanserne
2. april
Bombardement af Sønderborg. Flere tusind granater regner fra nu af dagligt nedover Dybbøl og Sønderborg.
9. april
Overgeneral Gerlach anmoder regeringen i København om tilladelse til at trække hæren tilbage til Als
11. april
Den danske regering svarer, at Dybbøl-stillingen skal forsvares uanset omkostningerne
13. april
Den danske 8. brigade ankommer til Dybbøl
16. april
Preussisk opmarch begynder. Næsten 40.000 preussiske soldater står foran skanserne
17. april-18. april
General du Plat forsøger forgæves at overtale overgeneral Gerlach til at trække hæren tilbage til Als
Dybbøl-skanserne udsættes for krigens voldsomste bombardement. Overgeneral Gerlach forsøger endnu en gang forgæves at få regeringens tilladelse til at trække hæren tilbage til Als
18. april
Stormen på Dybbøl
20. april
Fredsforhandlinger i London begynder (London-konferencen)
9. maj
12. maj
Den preussiske delegerede ved London-konferencen, grev Bernstorff, erklærer, at Preussen ikke anerkender de internationale aftaler om det danske monarkis udelelighed
17. maj
Grev Bernstorff fremlægger forslag til at Slesvig-Holsten skal være en uafhængig selvstændig stat. De danske forhandlere afviser forslaget
19. maj
Udenrigsminister lord Russel mødes med de danske forhandlere og foreslår at dele Slesvig ved Sli-Danevirke linjen
24. maj
På et statsrådsmøde enes Christian 9. og den nationalliberale regering om at man kun "i yderste nød" skal acceptere det britiske forslag
11. juni
Lord Russel foreslår de danske forhandlere at lade den fremtidige grænse afgøre ved en international voldgift
16. juni
D.G. Monrad affærdiger Russels forslag på et statsrådsmøde
20.-21. juni
Bismarck aftaler med den østrigske udenrigsminister grev Rechberg at alle indrømmelser over for danskerne borfalder, når London-konferencen er sprængt
25. juni
London-konferencen sprænges og våbenhvilen bortfalder. Samtidig transporterer preusserne et stort antal joller og mindre både til Sundeved
29. juni
Overgangen til Als
kl. 02.00: Preussiske tropper sejler i småbåde gemt i Sottrupskov over Als Sund til Arnkilsøre
kl. 03.00: Panserskibet Rolf Krake stopper overgangen, men vender så rundt og sætter kursen nord om Als for at evakuere danske tropper. Preussernes overgang fortsætter
kl. 03.50: Heftig nærkamp ved landsbyen Kær. Danskerne må trække sig tilbage
kl. 05.30: General Steinmann giver ordre til tilbagetog
kl. 09.00: Preusserne opgiver forfølgelsen af de danske tropper
kl. 12.00: Alle danske tropper er nået i sikkerhed på Kegnæs. Herefter mindre træfninger med østrigske tropper nord for Kongeåen
3. juliTræfningen ved Lundby
11. juli
De sidste danske soldater forlader Als
20. juli
Danmark anmoder om våbenhvile
30. oktober
Wienerfreden underskrives. Danmark afstår hertugdømmerne og Kongeåen bliver grænse til Tyskland.