Lornsen, Uwe Jens, 1793-1838, slesvig-holstensk aktivist
Slesvig-holstensk embedsmand ved Tyske Kancelli og politisk skribent. Født på øen Sild. Som student var han umiddelbart efter Napoleons-krigene med til at stifte ”Burschenschaft-bevægelsen”, en stærk tysk national ungdomsbevægelse.
I 1822 blev Lornsen ansat i Tyske Kancelli og gjorde hurtigt karriere og blev kontorchef. Han holdt i slutningen af 1820’erne møder med slesvig-holstenske embedsmænd og andre i København med sympati for den slesvig-holstenske sag, hvor man drøftede administrative og politiske reformer.
I 1830 søgte han embede som landfoged på Sild og får stillingen. Ved ankomsten til Kiel søgte Lornsen kontakt til advokat Theodor Olshausen, som samme år var begyndt at udgive ”Kieler Correspondenzblatt”, der var talerør for liberale politiske kredse i Slesvig-Holsten.
Kontakten førte til aftale om et møde den 1. november 1830 i Kiel med en slesvig-holstensk forfatning på dagsordenen. På trods af en agitationsrejse forinden rundt i de største byer i Slesvig, var Lornsen skuffet over deltagertallet. På mødet læste Lornsen et 11 sider langt skrift op, som han netop havde forfattet: ”Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein” (Om forfatningsværket i Slesvig-Holsten). Fraværet af bindestreg mellem Schleswig og Holstein i titlen markerer straks hvad det drejer sig om, nemlig at hertugdømmerne Slesvig og Holsten skal udvikle sig til en selvstændig og samlet politisk enhed.
Skriftet var et radikalt opgør med enevælden og stillede reelt krav om oprettelse af et selvstændigt Slesvig-Holsten med eget parlament med skattebevilgende og lovgivende magt. Dog forestillede Lornsen sig, at Slesvig-Holsten skulle være i personalunion med Danmark: ”Lad os hånd i hånd , som brødre skride fremtiden i møde, hver i sin frie selvstændige udvikling og med kongen i vor spids! Kun konge og fjende være os fælles!”
Skriftet tog alene udgangspunkt i liberale politiske ideer, men ignorerede fuldstændigt historiske og sproglige forhold i hertugdømmet Slesvig. Uwe Jens Lornsens skrift kaldte på et svar fra nationale dansksindede kredse. Dette svar kom i begyndelsen af 1832 med professor Christian Paulsen skrift ”Om hertugdømmet Slesvigs folkepræg og statsret”.
Uwe Jens Lornsens skrift skabte begejstring i Kiel og stor bekymring hos Frederik den 6. i København. Den 23. november blev Uwe Jens Lornsen på kongens anbefaling anholdt og idømt et års fængsel i Rendsborg. Dommen blev en katastrofe for Lornsen. Han havde et dårligt helbred fysisk og led også af manio-depressive anfald. Han udvandrede efter afsoningen af fængselsstraffen til Sydamerika, vendte hjem nogle år senere og tog sit eget liv i 1838. Hans meget korte men intense politiske indsats indvarslede slesvig-holstenismen, som senere fik afgørende betydning for den politiske udvikling i området.
Der findes en statue af Uwe Jens Lornsen på eksercerpladsen i Rendsborg.
Litteratur:
Politikens Danmarks Historie, Bind 11, side 130ff, 2003.
Johan Runge: Sønderjyden Christian Paulsen, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 1981.
