Lütken, Louis Carl Frederik, 1863-1918, officer
Lütken var i kraft af sin politiske virksomhed og gode kontakter en central person i dansk forsvarspolitik i begyndelsen af 1900-tallet. Han var født i Roskilde. Faderen var ud af en slægt af officerer og embedsmænd mens moderen var ud af en aristokratisk holstensk familie. Efter studentereksamen på Sorø akademi tog Lütken en uddannelse som officer. Allerede fra 1890'erne udviklede han et tæt venskab med den unge partileder for Venstre I.C. Christensen, for hvem han blev en central rådgiver på det forsvarspolitiske område.
Efter systemskiftet i 1901, hvor Venstre overtog regeringsmagten, forsøgte I.C. Christensen at føre Lütken frem som forsvarsminister, hvilket dog mislykkedes, fordi Lütken ikke gik ind for at gøre Københavns befæstning til det sentrale i dansk forsvarspolitik. Men Lütken fastholdt sin position som rådgiver over for I.C. Christensen. Det fik stor betydning i årene lige efter århundredskiftet, hvor Tysklands voldsomme oprustning og meget militante fremfærd imod de danske sønderjyder i Slesvig (Köller-politikken) skabte usikkerhed og bekymring for, om Venstres neutralitetspolitik var rigtig. Det lykkedes Lütken at overbevise Venstres leder om nødvendigheden af tilnærmelse til Tyskland og af en forsvarspolitik, som sikrede Tyskland mod et angreb i flanken under en storkrig.
Lütken forsøgte i 1902 at blive militærattaché i Berlin, hvilket dog mislykkedes. I stedet fik han via I.C. Christensen penge til et studieophold i Berlin, hvor han bl.a. gjorde tjeneste i den tyske generalstab. Her fik han fine kontakter i generalstaben, hvem han meddelte, at han repræsenterede "ministeriets stærke mand". Den 4. november 1903 gav han I.C. Christensen den første rapport om sine samtaler i Berlin, som medvirkede til, at I.C. Christensen mistede troen på et reduceret dansk forsvarsvæsen og førte til et af de mest dramatiske brud i dansk politik, da Venstres radikale fløj brød ud og dannede Det radikale Venstre i januar 1905.
Samme år blev I.C. Christensen stats- og forsvarsminister og gjorde Lütken til departementschef i krigsministeriet og medsammensvoren i udviklingen af en ny dansk forsvarspolitik, som ellers var henlagt til forsvarskommissionen af 1902. I største hemmelighed indledte Lütken med I.C. Christensens bemyndigelse i 1906 forhandlinger med chefen for den tyske generalstab H. von Moltke, hvor Lütken fremsatte forslag om en ny militærkonvention mellem Danmark og Tyskland, hvoraf det bl.a. blev antydet, at Danmark kunne føre en så tyskvenlig neutralitetspolitik at Tyskland til gengæld skulle give Nordslesvig tilbage til Danmark. Han diskuterede også muligheden for et mageskifte mellem Slesvig og De vestindiske Øer. Moltke afviste disse og andre ideer, som Lütken fremførte og Moltke lod forstå, at "det ikke i mindste måde ville falde Tyskland ind "at respektere den danske neutralitet". På trods af disse klare meldinger fra tysk side fortsatte Lütken og I.C. Christensen samtalerne. I marts 1907 sagde den danske udenrigsminister under et besøg i Berlin til sin tyske kollega, at Danmarks stilling i en krig var ved Tysklands side, og senere samme måned udbyggede departementschef Lütken med forsikring om, "at hos alle ansvarlige danske statsmænd gjorde den overbevisning sig nu stærkt gældende, at Danmark under ingen omstændigheder burde stå ved siden af Tysklands modstandere, og at dersom opretholdelsen af Danmarks neutralitet måtte vise sig umulig under en tysk-engelsk krig, ville det gå med Tyskland".
Samtalerne med den tyske generalstab var kun kendt af en meget snæver kreds og førte aldrig til noget konkret resultat, bortset fra at de fastholdt I.C. Christensen til den tyskvenlige neutralitetspolitik og en tilsvarende forsvarspolitik.
Forhandlingerne forblev en dyb hemmelighed i de følgende år, men umiddelbart før Første Verdenskrigs udbrud slap akterne ud til radikale ministre og det vakte voldsom røre, da P. Munch lod akterne offentliggøre i 1919, året efter Lütkens død, hvilket var voldsomt kompromitterende for I.C. Christensen.
Kilde:
Dansk biografisk Leksikon, 1981
Bo Lidegaard: "En fortælling om Danmark i det 20. århundrede". Gyldendal, 2011
