Gå til leksikonoversigt

Mennonitterkirken i Frederiksstad

Steder

Siden 1708 har mennonitternes gendøbersekt haft til huse i bagbygningen til Gammelmønt/Alte Münze fra 1626, hvor den foretagsomme og vidtløftige hertug Fiedrich 3. af Gottorp omgikkes med planer om at præge mønter, som dog aldrig blev ført ud i livet. I vore dage har mennonitterne en meget beskeden tilslutning.

Frederiksstads danske menighed har derfor indgået en lejeaftale om at benytte kirkesalen til sine kirkelige handlinger. Kirkesalen er senest restaureret i 1989-92.

Grænseforeningens Årbog 2001. Henning Dehn-Nielsen.