Gå til leksikonoversigt

Nation

Begreber

Ordet stammer fra det latinske "natio" som betyder fødsel, afstamning, folk.

Oprindelig betegnelse for det selvstændige og suveræne folk, hvor alle har lige rettigheder og selv vælger sine lovgivere.

I løbet af 1800-tallet anvendes ordet nation for befolkning med egne kulturelle og sproglige træk (egenart) i f.eks. historie, mytologi, omgangsformer osv. Nation, altså en befolkning med særlig egenart, er kendetegnet ved at befolkningen selv oplever og identificerer sig med fællesskabet og en samlende nationalfølelse - og en fælles identitet over for andre grupper. Et fælles fjendebillede er derfor yderst anvendelig i udviklingen af nationens selvforståelse.

Det tyske fjendebillede har således i perioden fra slutningen af 1700-tallet (Tysker-fejden) og frem til moderne tid været stimulerende for den danske nations selvforståelse, og i de senere år, især efter terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center, har politiske kræfter forsøgt at placere den muslimske kultur i den samme rolle.

At føle sig som en nation stimulerer ønsket om at udvikle en egen stat - også kaldet nationalisme. Den jødiske nation blev f.eks. spredt over hele jorden med diasporaen i år 70 e.Kr. men fastholdt drømmen om at etablere sig som stat ind til det lykkedes i 1948. F.eks. har den baskiske nation i grænselandet mellem Spanien og Frankrig og den kurdiske nation i grænselandet mellem Tyrkiet, Iran og Irak fortsat drømmen om at etablere en egen stat.

Mange nationer har opnået at få oprettet egen stat, hvilket genspejles i organisationen De Forenede Nationer (FN). Nation og stat forveksles derfor ofte. De forenede Stater (USA) er sammensat af et stort antal forskellige nationer (befolkningsgrupper), men opfattes alligevel som en nation.