Nationalisme
Ordet bruges i almindelig tale som et negativt udtryk for den holdning, at ens egen nationalitet er andres nationalitet overlegen og står her i modsætning til begrebet national identitet, som udtrykker respekt for egen såvel som andres nationale identitet.
I videnskaben er udtrykket værdineutralt og har været anvendt siden slutningen af 1700-tallet om den ide at skabe overensstemmelse mellem sprog, kulturel identitet (nation) og stat (politisk fællesskab) ud fra den antagelse, at nationen er det stærkest følte overordnede fællesskab mellem mennesker. Nationalismen står dermed i revolutionær modsætning til feudalismen, der har feudalherren (kongen, kejseren, hertugen) som samlingspunkt. Hermed bliver spørgsmålet om, hvad samlingspunktet skal være i en globaliseret verden, hvor stater er sammensat af flere (indvandrede) nationer, aktuelt.
Nationalismen er altså den overordnede idé, som rummer og udvikler borgernes fællesskabsfølelse og sammenhængskraft ved hjælp af fælles sprog og kultur, og dermed legitimerer statens magtmonopol. Denne ide står i skarp modsætning til Sovjetunionen og Østeuropa efter 1945, hvor alene borgerens tilslutning til den kommunistiske ide skabte fællesskabsfølelse og statens legitimitet, og hvor etniske fællesskaber enten blev ødelagt gennem tvangsdeportationer (som i Letland og Estland i 1940'erne) eller reduceret til ren folklore.
Nationalisme kan ikke kategoriseres som en ond eller god ideologi. Den kan bruges til begge dele, hvilket historien rummer utallige eksempler på, f.eks. nationalsocialismen, der med sit udgangspunkt i etnicitet og race i sin yderste konsekvens myrdede de befolkningsgrupper, som ikke tilhørte nationen (holocaust). Et andet eksempel er den preussiske nationalisme, som samler de tyske lande i perioden 1864 til 1871 og som med Otto von Bismarck som rigskansler ikke just betjener sig af demokratiske metoder - og som i Köller-perioden forsøgte at tvangs-germanisere den danske folkegruppe i Sønderjylland. Et tredje eksempel er de regenburgske sprogreskripter som indførtes i Mellemslesvig i 1851 og som havde til formål at tvangs-fordanske tysksindede borgere i området ved bl.a. at indføre dansk som skole- og kirkesprog.
I Frankrig udviklede nationalismen sig anderledes, idet borgerens kulturelle identitet ikke spillede nogen rolle for statsborgerskabet. Det afgørende var, at man boede i landet og dermed var underlagt fransk lov - for så tilhørte man mere eller mindre frivilligt den franske nation, uanset om man etnisk var bretoner, basker eller korsikaner. Konsekvensen heraf var, at fransk blev gjort til det fælles sprog, og at kulturelle og sproglige mindretal ikke eksisterede. Helt frem til 1980'erne anerkendte den franske stat f.eks. ikke, når bretonske forældre døbte deres barn med et bretonsk navn. Forældrene mistede simpelt hen retten til børnepenge fra den franske stat.
Nationalismen havde helt afgørende betydning for udviklingen af den danske nationalstat og demokratiet fra slutningen af 1700-tallet og frem til idag. Vigtige begivenheder i denne tidslinie er bl.a. konflikten mellem Struensee og Ove Høegh Guldberg omkring 1770, tyskerfejden i København i 1789-90, det sønderjyske spørgsmål og Treårskrigen 1848-50 og herunder folkestyrets indførelse i 1849. Herefter helstatens sammenbrud med Novemberforfatningen 1863 (fordi man ikke kunne kombinere demokratiet med en flerkulturel befolkning), krigen i 1864 mellem Danmark og Preussen-Østrig, hvor tabet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten gjorde, at alt tysk forsvandt og lighedstegnet mellem dansk sprog/kultur og stat blev etableret, Genforeningen i 1920 efter folkeafstemingerne den 10. februar og 14. marts 1920 og det dermed forbundne danske mindretal i Sydslesvig og tyske mindretal i Nordslesvig og endelig Hitlertysklands besættelse af Danmark i 1940 og konsekvenserne heraf.
Efter 1945 har nationalismen spillet afgørende ind i diskussionen om Danmarks forhold til overnationale organisationer som NATO og EF og i de seneste år i den politiske debat om, hvordan Danmark skal forholde sig til globalisering og indvandring.
