Gå til leksikonoversigt

Om Willibrords mission hos danerkongen ca. 710

Alcuin: Om Willibrords mission hos danerkongen omkr. 710 (omkr. 790)

Guds mand anstrengte sig ligeledes på at lade den himmelske lære flyde ud over Frankerrigets grænser. Thi han frygtede ikke at træde frem for den datidige friserkonge Radbod, der med hele sit folk levede i hedenskab. Hvor hans vej end gik forkyndte han Guds ord med al frimodighed. Men selvom den nævnte friserkonge ud af respekt modtog Guds mand venligt, lod han ikke sit forhærdede hjerte formilde af livets varmende ord.

Da Guds mand altså mærkede, at han hos ham ingen frugter kunne frembringe, ændrede han sin missionsrejses retning mod danernes vilde folk. Der skal Ongendus have hersket, en mand mere grusom end et vilddyr og hårdere end en sten, men efter Guds vilje behandlede han dog sandhedens forkynder med hæder. Men da han fandt ham forhærdet i sæder, hengivet til afgudsdyrkelse og uden håb om et bedre liv, tog han 30 drenge med fra landet og ilede med at vende tilbage til de af Gud udvalgte folkeslag i Frankerriget. Men efter at have undervist drengene på rejsen tvættede han dem i livets kilde, for at de ikke ved farerne under den lange sejlads eller fra listige overfald af de vilde indbyggere på vejen skulle lide skade, idet han ville komme den gamle fjendes lumske angreb i forkøbet og værne de vundne sjæle med Herrens sakramenter.

Og mens den gudsfrygtende forkynder af det guddommelige ord forsatte sin rejse, nåede han til en ø i grænseområdet mellem friserne og danerne, som af de indfødte blev kaldt Fositesland efter deres gud Fosite, fordi der på denne var oprettet helligdomme for denne guddom.

Fra Vita Willibrordi Archepiscopi Traiectensis Auctore Alcuino. Kap. 9f. Jvf. Willibrord - Apostel der Friesen udg. Hans-Joachim Reischmann, Sigmaringendorf 1989 s.60f. Overs. jvf. Peter Sawyer/Marie Hvidt Da Danmark blev Danmark - Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, III Kbh. 2002 (1988) s. 14.