Reventlow, Christian Ditlev Frederik, 1748-1827, lensgreve, statsminister
C.D.F. Reventlow voksede op på grevskabet Christianssæde på Lolland, som han var arving til og overtog i 1775.
Som 15-årig blev han sammen med sin lillebror Johan Ludvig sendt på gymnasium i Altona, som han de følgende 10 år gennemgik et uddannelsesforløb sammen med. Året efter kom brødrene til det adelige akademi i Sorø og i 1766 drog de til universitetet i Leipzig. Herfra drog de på en dannelsesrejse ud i Europa og besøgte bl.a. Frankrig, England, Nederlandene og Belgien samt Norge og Sverige. Af Reventlows rejsedagbog fremgår hans interesse for nye og moderne industrianlæg. I 1773 begynder Reventlow en strålende karierre som embedsmand. Han blev deputeret til bl.a. økonomi- og kommercekollegiet og hurtigt derefter i bjergværkskollegiet samt medlem af overbankdirektionen og direktør for det Kgl. Oktroierede Østersøiske og Guineiske Handelskompagni.
Som embedsmand samarbejdede han gnidningsfrit med Guldberg-regimet frem til 1781, da en konspiration omkring Ernst Schimmelmann og A.P. Bernstorff mod Ove Høegh-Guldberg begyndte at vokse frem. C.D.F. Reventlow støttede planerne frem til statskuppet, som fandt sted den 17. april 1784, hvorefter han blev belønnet med en plads som 1. deputeret i rentekammeret (hvorunder landbruget hørte) og en plads som deputeret i Finanskollegiet. Endvidere genindtrådte Reventlow i overbankdirektionen og blev forfremmet til 1. deputeret i bjergværksdirektoratet.
Som 1. deputeret for Rentekammeret indledte Reventlow et vidtgående reformarbejde. I 1786 nedsatte han Den store Landbokommission som med et meget bredt formuleret kommissorium beskæftigede sig med reformer inden for alle områder af landbruget. Reventlow blev på grund af reformarbejdet uhyre populær og fik ry for at gøre op med århundreders adels- og godsejervælde. Privat afstraffelse af fæstebønder blev forbudt og stavnsbåndet blev gradvist ophævet frem til år 1800. Godsejerne var bekymrede over Reventlows landbrugspolitik og henvendte sig i sommeren 1788 til A.P. Bernstorff, der lod sig presse til at isolere Reventlow. Dette holdt dog kun et par år indtil regeringen i 1790 var tvunget til at tage en åben konflikt med godsejerne, og til dette havde regeringen brug for Reventlow. Den såkaldte Proprietærfejde varede ca. 6 måneder og sluttede i foråret 1791. Reventlows kolossale reformarbejde inden for landbruget afsluttedes i 1799 med hoveriets afskaffelse.
Reventlow havde også en betydelig interesse for uddannelsesområdet. Han indførte allerede i 1792 en ny skoleordning i sit eget grevskab. Han gjorde en stor indsats i skolekommissionen af 1789, hvis arbejde førte frem til skoleloven af 1814. Han engagerede sig også i læreruddannelsen og var meddirektør for Blaagaard Seminarium ligesom han stod bag oprettelsen af Vesterborg Seminarium i 1801. Han var endvidere aktiv inden for en vifte af andre uddannelser.
Som privatmand levede Reventlow et stabilt familieliv med sin ægtefælle Sophie Frederikke Louise Charlotte v. Beulwitz med hvem han fik sønnerne Christian Ditlev og Frederik Reventlow. Reventlow døde 79-år gammel af koldbrand
Få politikere har spillet så stor en rolle som Reventlow. Danske historikere har stort set været enige om at anse Reventlow som "den ædleste Statsmand, Danmark har fostret" (Arup), en "reformpolitiker af format", en "bondens velgører" (Skrubbeltang).
