Sønderjydsk Skoleforening
Dansk national forening oprettet i 1892 under navnet "Nordslesvigsk Skoleforening" med det formål at støtte folkeoplysning samt børn og unges undervisning på modersmålet. sønderjyders ophold på først og fremmest efterskoler og højskoler i Danmark. Ideen kom fra lederen af mælkeriskolen i Ribe, Søren Hansen Salling, der selv var sønderjyde og læreruddannet på Blågård seminarium.
Det skete bl.a. ved at give tilskud til unge sønderjyders ophold på efter- og højskoler samt landbrugs- og husholdningsskoler i Danmark. Dette er fortsat foreningens hovedvirke, desuden udgives Sønderjysk Almanak . Foreningen har i 2010 omkring. 10.000 medlemmer, og dens virkeområde er Sønderjylland geografisk afgrænset ved Kongeåen i nord og ved grænsen i syd, men med mulighed for at støtte det danske mindretal syd for grænsen.
Sønderjydsk Skoleforening blev stiftet på et møde på Aablings Gæstgiveri i Skærbæk den 30. november 1892, først og fremmest som et modtræk mod de preussiske myndigheders fortyskningspolitk i de nordslesvigske skoler, som var begyndt i de fire købstæder allerede umiddelbart efter 1864. I forberedelsen spillede især H.P. Hanssen en væsentlig rolle. Han skrev bl.a. et opråb, som blev offentliggjort i en række dagblade i Nordslesvig midt i november 1892. Foreningens formål var at støtte børn og unges undervisning på modersmålet, dvs. på dansk. Det skete bl.a. ved at give tilskud til unge sønderjyders ophold på efter- og højskoler samt landbrugs- og husholdningsskoler i Danmark. Foreningens første formand var Jens Petersen Jensen, men helt afgørende for foreningens udvikling blev, at gårdejer Hinrich Thomsen fra Arrild (1845-1919) påtog sig hvervet som sekretær og kasserer. Skoleforeningen udviklede sig hurtigt og havde allerede i foråret 1893 244 kredsformænd.
Skoleforeningen var en politisk forening. Alle medlemmer skulle derfor godkendes af bestyrelsen, hvorved nyindmeldelser samledes i store blokke. Således blev der i foråret 1893 indmeldt 2.964 medlemmer en bloc. I 1899 var man oppe på 4.745 medlemmer, hvilket var væsentlig flere end de andre store nationale foreninger (Vælgerforeningen og Sprogforeningen). Som politisk forening skulle man leve op til myndighedernes krav om at have indsigt i, hvem der var medlem af foreningen. Forandringer skulle meldes til myndighederne inden tre dage!
I årene efter 1864 blev der oprettet en række efterskoler umiddelbart nord for Kongeåen, nemlig i Vester Vedsted, Holsted, Skibelund og Hejls. Disse skoler modtog i stort tal unge fra Sønderjylland, hvilket især i Köller-perioden vakte irritation hos de preussiske myndigheder. Som modtræk oprettede man en tysk landbrugsskole i Hohenwestedt i Holsten og senere en landbrugsskole i Aabenraa, som annoncerede i danske aviser i Sønderjylland.
I løbet af Skoleforeningens første ti-år blev flere tusinde unge sendt på skoleophold i Danmark. Disse skoleophold fik senere stor betydning, fordi de unge som voksne engagerede sig i det danske foreningsliv og blev foregangsmænd i det danske arbejde i Sønderjylland.
I Köller-perioden strammedes som nævnt myndighedskravene yderligere og fik karakter af ren chikane. Tysk blev gjort til undervisningssprog i alle fag bortset fra religionsundervisningen. Kroværter og gæstgivere blev generet, hvis de lagde lokaler til Skoleforeningens møder. Reglerne om tilmelding og afmelding blev skærpet. Köllers politik var at gøre bestyrelsesposter i foreningen så lidt attraktive, at foreningen ville opløse sig selv. Det skete dog ikke, men medlemstallet faldt i årene 1899 til 1903 fra de nævnte 4.745 til 3.750.Efter Genforeningen i 1920 mente nogle at foreningen vr overflødig, da skoleundervisningen nu foregik på dansk, men på en generalforsamling i januar 1921 valgte SSkoleforeningen at fortsætte under nyt navn og med ændret virkeområde. Navnet blev ændret til Sønderjydsk Skoleforening, og det blev vedtaget, at foreningen formål nu skulle være:
1) At støtte dansk skolevæsen og folkeoplysning syd for nuværende grænse og at yde de unge mennesker derfra hjælp til skoleophold og uddannelse i Danmark
2) At fremme undervisning og uddannelse i de sønderjyske landsdele, særligt i de nationalt vanskelige egne.
Formuleringen "De nationalt vanskelige egne" dækker over de sogne nord for 1920-grænsen, hvor tyskheden stod stærkest.
Se statistik over sønderjyske elever på kostskoler i Danmark.
Se også Lars N. Henningsen: Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - før og nu. Arkivserien, nr. 13 udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2007.
Sønderjydsk Skoleforenings formænd:
1892-1899 Jens Petersen Jensen
1899-1910 Andreas Tyssen Hansen
1910-1956 Hans Jefsen Christensen
1957-1969 Hans Lund
1969-1986 Svend Christensen
1986-1995 Hans Schmidt
1995-2005 Lisbet Skau
2005- Peder Moltesen Ravn
Sønderjydsk Skoleforening har i dag ca. 10.000 medlemmer og udgiver Sønderjysk Almanak, som udkommer i et oplag på ca. 22.000 eksemplarer. Sønderjydsk Skoleforening yder fortsat støtte på ca. 600.000 kr./år til sønderjyske unge til efterskole- og højskoleophold. Endvidere forvalter foreningen to legater som støtter unge sønderjyders videregående studier.
Hvis du ønsker at tegne medlemskab, se Sønderjydsk Skoleforenings hjemmeside eller kontakt Sønderjydsk Skoleforenings sekretær
Inger Rahbek Andersen
Roostvej 3, Roost
6535 Branderup
tlf. 74 83 40 81
Kilder:
Troels Fink: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1864-1914
Sønderjydsk Skoleforening 1892-1942. Redigeret af Hans Lund, Rødding. Udgivet af Sønderjydsk Skoleforening.
Hinrich Thomsen: Den nordslesvigske Skoleforening 1892-1912. 1912.
Henrik Fangel: Sønderjydsk Skoleforening gennem 50 år 1942-1992. 1992.
