Sydslesvigere på danske efterskoler

Leder af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek Lars Henningsen skrev i 2007 bogen "Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - før og nu". Bogen kan downloades herfra.

Unge sønderjyders og efter 1920 unge sydslesvigeres efterskole- og højskoleophold i Danmark har haft enorm betydning for bevarelse og udvikling af dansk sprog og kultur i det danske mindretal, ligesom det sønderjyske spørgsmål har haft tilsvarende betydning for udviklingen af de frie skoler i Danmark i perioden fra Rødding Højskoles oprettelse i 1844 og frem til årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

Rødding Højskoles oprettelse var direkte foranlediget af sprog- og kulturkampen i Sønderjylland i 1830'erne, ligesom en række efterskoler oprettet nord for Kongeåen efter 1864 havde stor betydning for sønderjydernes tilhørsforhold til Danmark. Højskolernes flagskib, Askov Højskole, havde Genforeningen som vision, hvilket lykkedes i 1920, men også mange andre højskoler arbejdede for denne drøm.

I årene efter Genforeningen i 1920 blev en række højskoler (Rønshoved, Hoptrup og Danebod) oprettet i Sønderjylland med det formål at støtte danskheden i Sønderjylland og i Sydslesvig.

Danskheden i Sydslesvig blev næsten knust under nazismen fra 1933 til 1945, men efter Det tredje Riges sammenbrud eksploderede interessen for dansk sprog og kultur i Sydslesvig, og igen kom danske højskoler og efterskoler i centrum, fordi disse skoler i det langvarige kostskolefællesskab kunne formidle dansk sprog og kultur til sydslesvigske elever med meget lidt kendskab og kontakt til dansk.

I de senere år er antallet af unge sydslesvigere på efterskole- og højskoleophold i Danmark faldet markant på grund af de begrænsede støttemuligheder til især tyske statsborgere.

Litteratur:
Lars N. Henningsen: Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - før og nu. Arkivserien, nr. 13 udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2007.