Gå til leksikonoversigt

Tinnumborg

Tinnumborg, eller som den kaldes på frisisk, "Borig", er en ringborg på øen Sild anlagt i 700-800-tallet, muligvis ovenpå en bebyggelse fra ældre jernalder. Det er den bedst bevarede af to ringborge på Sild (se Archsumburg) Den måler ca. 115 meter i diameter på ydersiden og er op til 7 meter høj. Der ses spor af en port i øst og syd og muligvis også en i sydvest.Et vandløb afgrænser borgen mod syd og sydvest. Borgen har formentlig sammen med LembecksburgFør være anlagt som beskyttelse af handelsruten langs vestkysten og sejladsen mellem Sild og Før.

Voldstedet er rundovalt. Ca. 120 x 100 meter i diameter på ydersiden, ca. 80 x 60 meter på indersiden. Borgvolden er godt 5 meter høj.

Der knytter sig talrige sagn til Tinnumborg. Det er dog alle vandresagn.

En udgravning i 1800-tallet gav intet resultat. Ved en lille udgravning i 1948 fandtes i borgens sumpede borgplateau et 1,8 meter tykt kulturlag. Heri lå nogle jernstumper, lidt bearbejdet træ og potteskår fra sen vikingetid. Borgen er altså anvendt på dette tidspunkt. Muligvis har der stået græstørvsbyggede huse med gavlen vendt mod borgvolden.

Tinnumborg har været brugt i vikingetiden. Det er dog ikke sandsynligt, at den har været i brug senere som voldsted, ligesom dens ældste dele muligvis stammer fra jernalderen. Nyere undersøgelser har vist, at marskboerne i århundrederne efter Kristi fødsel omgav deres små landsbyer med vældige volde. Tinnumborg kan i sin oprindelse være et eksempel herpå.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.