Gå til leksikonoversigt

Tipkenhoog

"Tipkenhoog" er Sydslesvigs største gravhøj. Mere end 25 meter i diameter og 3,3 meter høj. Den vældige høj ligger på en natulig forhøjning i terrænet, hvorved den bliver endnu mere monumental.

Højen er bygget af græstørv, som er lagt med vegetationssiden nedad. Den undersøgtes i 1870. I nærheden af højens centrum stødte man på to store stendynger, indtil 1,5 meter høje og bestående af 10 lag sten. Der fandtes ingen oldsager eller andre spor af begravelser. De kan dog være overset ved den hastige udgravning.

Tipkenhoog blev stærkt ødelagt af fæstningsbyggeri under 2. verdenskrig, men er nu retableret.

Der knytter sig flere sagn til højen. Den er opkaldt efter den gamle kæmpe Tipken. Han faldt i kampene mod danskerne under Valdemar Atterdag. Han blev derefter begravet i højen.

Ved siden af Tipkenborg er genopført en langdysse "Harhoog". Den stod oprindelig på flyvepladsen.

Langhøjen er orienteret vest-nordvest - øst-sydøst, er 5,5 meter bred og nu 20 meter lang. Den østlige ende mangler. Højen bestod af sand og nåede i sin tid til dækstenene. Rundt om højen står en kreds af meterhøje randsten. I den ene ende står også en række sten på tværs af højen. Det skyldes sandsynligvis, at højen er blevet udvidet på et tidspunkt.

Højen indeholdt kun et gravkammer. Det har samme længderetning som højen, er 3,8 meter langt, 1,4 meter bredt og 1,6 meter højt. Der står to sten på hver langside, en meget stor skråtstillet sten for enden og en mindre sten ved indgangen. Som loft lå én stor dæksten. Mellemrummene mellem sidestenene var oprindeligt udfyldt med mindre sten og flade fliser. De var lagt i marskklæg, der anvendtes som bindemiddel.

Gravkammeret er bygget ca. 3.500 f.Kr., men benyttedes derefter til begravelser frem til 1.700 f.Kr. Der fremkom fragmenter af flere drikkebægre, både fra dysse- og jættestuetid. Den sene jættestuetid er repræsenteret ved mange flintøkser og mejsler. Fire flintdolke stammer fra bronzestenalderens slutning. I gravkammeret fandtes også en lille samling flintflækker. Deres form er så simpel, at de kun kan dateres til stenalderen.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.