Velkommen - ej til fremmed Jord. Digt af C. Hostrup.

Sønderjydernes Besøg

Velkommen - ej til fremmed Jord,
I Danmark selv I bygge -
Velkommen hid, hvor Danske boer
I Danevældens Skygge!
Fra Livet bøjet under Aag,
Fra Buret hist det trange,
Velkommen hjem til Danebrog
Og til de danske Sange.

Ak, Sangen har forstummet plat
Hvor før saa liflig drømtes,
Den frøs ihjel hiin Vinternat,
Da Danevirke rømtes;
Og Vaaren kom med Blomsterduft
Og favre Solskinsdage,
Men knap i Danmarks frie Luft
Vi kunde Vejret drage.

Men nu, vi Eder se paany,
Skjøndt kort er Mødestunden,
Da er det som i Morgengry,
Da røres det i Lunden,
hver lille Fugl da føler godt,
At dømt er Mørkets Rige
Og, halvt i Drømme, kvidrer smaat
Om Dagen, der vil stige.

Ja Dagen kommer, vi det veed.
Skjøndt kun den sees i Drømme,
Den Dag, da Ørnen, som slog ned,
Maa hjem til Reden rømme,
Da frit i Sønderjyllands Skov
Det røde Flag tør gynge,
Og ikke Lærken blot faaer Lov
Paa Heden Dansk at synge.

Ja derom vaagner Fuglekvad,
Hvorhen I blandt os vandre,
Og der vil vi hjælpes ad
At drømme med hverandre.
Og om saa snart til Ørnens Klo
I atter bort maa drage,
Vi veed det vist, I Brødre tro!
I komme dog tilbage.

C. Hostrup, 1865.
Sangen er skrevet i anledning af ca. 2.000 sønderjyders besøg i København i september 1865. Den slesvigske sten i Dyrehaven er rejst til minde om begivenheden.