Gå til leksikonoversigt

Vindebybarnet

Moselig fra Vindeby Mose tæt på Eckernförde i Sydslesvig. Liget blev fundet ved tørvegravning i 1952 og først antaget at være liget af en 15-16 årig kvinde. Gennem røntgenundersøgelser og DNA-analyse er det nu fastslået, at liget er en 16-årig dreng. Ved hjælp af kulstof 14 metoden er liget dateret til perioden 41 f.Kr. til 118 e.Kr., altså jernalderen. Dødsårsagen kendes ikke.

Drengens hår havde været lysblondt. På venstre side af hovedet er  håret barberet ned til ca. 2 mm længde mens det på højre side er klippet til 4-5 cm længde. Om hovedet havde drengen bundet en bånd, som muligvis har dækket øjne eller mund. Ved siden af liget blev der fundet dele af keramikkar og klædedragt.

Moseliget kan i dag ses på museerne på Gottorp Slot i Slesvig.