Skabelon for nye programmer
Her kan I læse, hvordan I skal udfylde jeres nye lokalforeningsprogram. I kan også downloade en manual samt en skabelon, som I kan skrive direkte i.

Sådan ser manualen ud for de nye lokalforeningsprogrammer. Det er muligt at downloade manualen længere nede på denne side.
Senest opdateret 15. februar 2023
Grænseforeningens lokalforeninger har mulighed for at få udsendt et lokalforeningsprogram enten som et årsprogram én gang om året eller som halvårsprogram to gange om året.
Lokalforeningerne udarbejder selv programindhold, skriver tekst og finder billeder, hvorefter Grænseforeningens sekretariat opsætter programmerne i samarbejde med en tilknyttet grafiker.
Deadlines/udgivelsesdatoer kan ses herunder og i magasinet Grænsen. Med deadline menes dato, hvor tekster og billeder skal være indsendt til kommunikationsmedarbejder Alexander Rygaard på alr@graenseforeningen.dk (du er velkommen til at ringe på 27 13 02 65 for spørgsmål).
-
Se produktionsplan for 2023
2. halvår 2023: Deadline 1. maj. Udgivelsesdato 12. juni.
Helårsprogram: Deadline 28. august. Udgivelsesdato 2. oktober.
1. halvår 2024: Deadline 25. oktober. Udgivelsesdato 11. december.
-
Hvad er baggrunden for nye lokalforeningsprogrammer?
Lokalforeningsprogrammerne er siden midten af 2020 blevet udsendt i et nyt layout og med Postnord, og der har ved de seneste to lokalforeningsmøder i Jystrup og Middelfart i efteråret 2021 været udtrykt overordnet tilfredshed med de nye lokalforeningsprogrammer efter visse tilpasningstiltag: Antal anslag er øget fra 200 til 400, og der er blevet skåret 14 dage af produktionstiden.
Baggrund: Der blev i sommeren 2021 udsendt evalueringsskema til alle lokalforeninger, som 28 foreninger har svaret på, og ud fra det er der blevet lavet en evalueringsrapport, som blev gennemgået på begge lokalforeningsmøder i efteråret 2021. At vi nu er landet efter at have talt godt sammen om det på lokalforeningsmøderne, er vi glade for. Vi håber, at endnu flere lokalforeninger vil gøre brug af dette tilbud til udsendelse af lokalforeningsprogrammer.
Der er mulighed for at udsende lokalforeningsprogram enten som et årsprogram én gang om året, eller som halvårsprogram to gange om året.
Lokalforeningsprogrammerne ligger også som pdf-fil på hver enkelt lokalforenings side her på hjemmesiden, så man kan printe programmet eller sende det elektronisk. Find din lokalforenings side her.
Lokalforeningsprogrammerne har A5-format (21 x 14,8 cm) og trykkes på 170 g silk papir.
Antal sider: 4-12 sider. Dette afhænger af lokalprogrammets omfang.
Antal billeder: Max 1 billede pr. arrangement (Foto på forsiden: Her bedes I selv ændre på jeres lokalforenings side og venligst indsende nyt foto til alr@graenseforeningen.dk, hvis I ændrer, så det også kan ændres i det trykte lokalforeningsprogram.
Tryk her for at downloade dokumentskabelon, som bedes udfyldt og indsendt til alr@graenseforeningen.dk. Hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at komme i gang, kontakt da venligst alr@graenseforeningen.dk.
Her kan du downloade dokumentskabelon for nye lokalforeningsprogrammer
Især billeder kan være en udfordring. I skal sikre jer at have ophavsret til de billeder, I bruger. Vi er ifølge ophavsretsloven forpligtet til at kreditere fotografen ved at skrive hans eller hendes navn ved billedet. Endvidere er det vigtigt at billedet har den nødvendige opløsning, hvilket også forklares i vedhæftede.
Skriv kun det mest nødvendige i programteksten. Se de to vedhæftede dokumenter: ”Sådan udfylder I jeres nye lokalforeningsprogram” med uddybende forklaringer og dokumentskabelonen, som I bedes skrive jeres tekst ind i og sende til alr@graenseforeningen.dk.
Se manual for nye lokalforeningsprogrammer her