Aktiv undervisning
Her kan du finde et udvalg af ideer til aktiv undervisning i mellemtrinnet og udskolingen, inde såvel som ude. Du kan bl.a. blive inspireret til stjerne- og aktivitetsløb, og der kommer løbende nye ideer til.

De omkring 600 genforeningssten, der er blevet rejst i hele Danmark, er et godt udgangspunkt for aktiv undervisning. Her er det elever fra Faarevejle Efterskole, der besøger Esterhøjstenen i Odsherred.
Foto: Thomas Tolstrup
Bliv klogere på genforeningssten og mindesmærker
Her finder du en række spørgsmål og opgaver med 100-året for Genforeningen som tema til brug i stjerne- og aktivitetsløb med en genforeningssten eller et andet lokalt mindesmærke som udgangspunkt.
Opgaverne giver mange muligheder og vinkler til aktiverende undervisning, hvor du som underviser kan bruge din fantasi og dine didaktiske overvejelser til at folde mulighederne ud.
Materialet er tværfagligt og især tiltænkt fagene idræt, historie, billedkunst, musik og natur/teknologi.
Der er opgaver til tre forskellige stjerne- og aktivitetsløb, hvoraf det ene opgavesæt tager udgangspunkt i det gratis undervisningshæfte Mojn Moin, som du kan downloade eller bestille her.
Download opgaverne her
- Opgaver til stjerneløb/aktivitetsløb ved lokal genforeningssten (åbner som PDF)
- Opgaver til stjerneløb/aktivitetsløb ved andet mindesmærke (åbner som PDF)
- Opgaver til stjerneløb/aktivitetsløb med udgangspunkt i Mojn Moin (åbner som PDF)
- Opgaver til påskestjerneløb (dansk) (åbner som PDF)
- Opgaver til påskestjerneløb (tysk) (åbner som PDF)
Er der en genforeningssten tæt på din skole?
Find lokale genforeningssten på www.genforeningssten.dk. Her kan du gå på opdagelse blandt de ca. 600 genforeningssten, der blev rejst til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 og læse om genforeningsstenenes historie.