Arkivvæsen

Klostre, kirker og fyrster har haft arkiver, siden skriftlig forvaltning blev indført i middelalderen. De slesvigske hertuger indrettede efter delingen i 1544 et fælles arkiv i kælderen på Gottorp Slot; hertil bragtes også Hans den Ældres Hansborgarkiv med de velbevarede kopibøger. Dette ”Gemeinschaftliches Archiv” kom i 1730’erne til Gehejmearkivet i København. Dele af de gottorpske hertugers arkiver kom i den danske konges besiddelse i 1713 og sendtes ligeledes til København, og her havnede med tiden også de sønderborgske hertugers arkiver. Her fandtes naturligvis også kongens egne arkiver vedr. Hertugdømmerne, først og fremmest fra Tyske Kancelli.

Et moderne arkivvæsen med systematisk indsamling af arkivalier, bevaring efter proveniensprincippet, udarbejdelse af arkivfortegnelser, udlån til brugerne på læsesale og udførelse af egen forskning opstod i 1800-tallet. Til at rumme de danske arkivudleveringer til Preussen i medfør af Wienerfreden fra 1864 blev der i Slesvig i 1870 oprettet et provinsarkiv for Hertugdømmerne, der også indsamlede arkivalier fra regionale og lokale myndigheder. I 1921 blev det statsarkiv med sæde i Kiel. Siden 1945 findes det som Landesarchiv Schleswig-Holstein på ny i Slesvig by.

I Kongeriget blev Rigsarkivet dannet i 1889 som sammenlægning af Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv, og der oprettedes landsarkiver. Efter Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920 indrettede Rigsarkivet i 1923 Det midlertidige Arkivdepot på amtshuset i Aabenraa. Efter flere års tovtrækkeri omskabtes det i 1933 til "Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele" med egen bygning på Haderslevvej i Aabenraa (fra 1993 Landsarkivet for Sønderjylland). Samme år blev der vedtaget en ny arkivudveksling mellem Danmark og Tyskland, som gennemførtes i 1936. Ved en mindre udveksling i år 2000 overførtes en række arkivalier fra Hertugdømmernes provinsadministration fra Rigsarkivet til Landsarkivet. Siden 2014 indgår Landsarkivet i det statslige danske arkivvæsens enhedsorganisation Rigsarkivet.

Ud over de statslige arkiver er der oprettet arkivinstitutioner i kommunalt regi. Nord for grænsen er Historisk Arkiv for Haderslev Kommune fra 1946 ældst og størst og har status som stadsarkiv. En række lokalhistoriske arkiver og samlinger er siden 1970’erne grundlagt på foreningsbasis og nord for grænsen organiseret i Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland (LASS, oprettet 1979). Museum Sønderjyllands Mediearkiv indsamler bl.a. fotografier og traditionsstof.

Syd for grænsen har kirken sin egen arkivinstitution, Landeskirchliches Archiv der Evangelisch-Lutherischen Kirche in Norddeutschland (Nordkirche); modsat danske landsarkiver opbevares kirkebøgerne således ikke i Landesarchiv. Mange godsarkiver fra Sydslesvig og Holsten befinder sig stadig på godserne, mens de nord for grænsen altovervejende er afleveret til landsarkiverne.

Som noget særligt for grænselandet har de to nationale mindretal oprettet egne arkivinstitutioner, således Deutsches Archiv Nordschleswig i Sønderborg og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg. De fleste arkiver har udarbejdet oversigter og opbygget databaser over deres samlinger på internettet, ligesom digitalisering af hyppigt brugte arkivalier og særligt udvalgte arkivgrupper er udbredt. 

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret 2024.