Gå til leksikonoversigt

Landesarchiv Schleswig-Holstein

Steder

Delstatens Slesvig-Holstens arkiv. Det blev oprettet som et provinsarkiv for Hertugdømmerne i 1870 for at rumme de danske arkivudleveringer til Preussen som følge af Wienerfreden fra 1864. Arkivet indsamlede også arkivalier fra regionale og lokale myndigheder. I 1922/1923 blev arkivet flyttet til Kiel. Bygningen blev i 1945 ødelagt af et luftangreb, men arkivalierne var blevet flyttet i tide. Fra 1948 havde arkivet til huse på Gottorp Slot i Slesvig by. I 1979 erhvervede delstaten Slesvig-Holsten Prinsens Palæ i Slesvig by, som blev arkivets nye hovedsæde. Det blev officielt indviet i 1991. 

Arkivet opbevarer bl.a. dokumenter fra forvaltninger, myndigheder og domstole i Slesvig-Holsten og rummer i dag omkring 50 hyldekilometer arkivmateriale. 

Landesarchiv Schleswig-Holstein

Prinsens Palæ i Slesvig by, hvor Landesarchiv Schleswig-Holstein har til huse. Foto fra 2013.

Foto: ReinerSand, CC BY-SA 4.0.