Andersen, Holger, 1890-1961, politiker, formand for Grænseforeningen

Holger Andersen blev født i Haderslev. Hans far var læreruddannet og ansat ved det tyske skolevæsen i Haderslev. Moderens forfædre var indvandret fra Sydtyskland. Holger Andersen studerede ved universiteterne i Jena, Halle, Berlin og Kiel, hvorfra han i 1913 tog teologisk embedseksamen. Under 1. Verdenskrig opholdt Holger Andersen sig i Danmark, hvor han bl.a. var medarbejder ved Ribe Stiftstidende. Endvidere skrev han artikler til Grænsevagten og Ugens Tilskuer om sønderjyske emner.

1919-1920 var han en af lederne af det danske afstemningsarbejde i Zone 2, bl.a. som medredaktør af det tysksprogede, men dansksindede tidsskrift Unser Land.

I maj-juni 1920 var han sammen med sin bror Johannes Andersen medlem af Den mellemslesvigske delegation, som fremlagde ønsket om en internationalisering af Zone 2 for Den internationale Kommission i Paris. Holger Andersen tilsluttede sig i denne periode Dannevirkebevægelsen, men i løbet af 1920'erne og 1930'erne erkendte han, at der ikke var grundlag for en grænseændring.

Efter Genforeningen blev Holger Andersen valgt til Folketinget for Det konservative Folkeparti, hvor han engagerede sig i sønderjyske anliggender. Holger Andersen udtrådte af Folketinget i 1930.

Holger Andersen blev i 1943 valgt til formand for Grænseforeningen, en post, han besad til sin død. Det var hans fortjeneste, at foreningen efter besættelsen ikke blev sprængt på spørgsmålet om, hvorvidt Grænseforeningen skulle kræve en grænserevision. 

Et portræt af Holger Andersen er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa. Han er derudover portrætteret af  Harald Slott-Møller, dette maleri hænger i klubværelset på Flensborghus. 

Litteratur: 

Det Nationale Portrætgalleri på Folkehjem. Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland, 2005.