Folkehjem, Aabenraa
Dansk forsamlingshus i Aabenraa. Det tidligere forlystelsessted Schweizerhalle blev i 1900 erhvervet af Sprogforeningen og indrettet med mødelokaler, udlånsværelse, læsestue mv. Den tidligere keglebane blev foreningens boglager, og dansepavillonen blev forsamlingssal.
De gamle træbygninger blev i 1910/11 erstattet af nye tidssvarende bygninger, tegnet af den københavnske arkitekt Johs. Magdahl-Nielsen. Byggearbejdet blev forestået af den lokale arkitekt Jep Fink. Bygningerne blev indviet i april 1911. De rummede bl.a. en mindre og en større mødesal, læseværelser, gæsteværelser, restauration og bestyrerbolig. Huset blev ramme om mange store, dansk-nationale møder.
Næppe noget andet billede står i den grad præget i den sønderjyske dansksindede befolkning, som fotograf Peter Clausens billede af de forventningsfulde fremmødte foran Folkehjem i Aabenraa den 17. november 1918. Alle ser de op, ikke til fotografen, men til H.P. Hanssen, som holder en tale på Folkehjems balkon.
Tiden omkring 1900 under overpræsident von Köllers styre af provinsens Slesvig-Holsten var en hård tid for de dansksindede sønderjyder og de danske foreninger. Myndighederne lagde er stærkt pres på kroejerne, så de danske foreninger havde meget svært ved at leje lokaler til deres møder. Som et modtræk begyndte de danske foreninger at bygge forsamlingshuse. I 1892 blev det første forsamlingshus opført i Skrave og i 1912 var der 46 forsamlingshuse hovedsagelig opført efter 1900.
I Aabenraa lykkedes det for Sprogforeningen i kraft af en række sammentræf at oprette ”Folkehjem” i 1900. Finansieringen var allerede skaffet til veje i 1895, da lensbaron Holger Stampe-Charisius til Nysø skænkede sprogforeningen i Aabenraa Hovslund Mølle i Øster Løgum sogn som gave. Salget af Hovslund Mølle i 1901 kom til at danne grundstammen i den kapital, der finansierede oprettelsen af "Folkehjem". I 1900 bød chancen sig for at erhverve en ejendom, da gæstgiver J.F. Albertz ønskede at sælge Schweitzerhalle. Albertz havde købt stedet med det klare formål at holde ringridning. Da landsråd von Uslar forbød ringriderforeningen at holde ringridning på stedet med henvisning til patienterne på det nærliggende hospital, solgte Alberz ejendommen i 1900 til Sprogforeningen. Foreningen blev oprettet i 1880 primært for at etablere biblioteker med dansk litteratur.
Schweitzerhalle var på dette tidspunkt et forlystelsessted med keglebane, dansepavillon og have ved Nørre Chaussè i udkanten af Aabenraa, hvor byens borgere tog ud til om søndagen. Umiddelbart efter købet skiftede stedet navn til "Folkehjem". Dansepavillonen blev omdannet til forsamlingssal og keglebanen til boglager for Sprogforeningens bibliotek. Dermed var der skabt rammer for Sprogforeningens virke, der snart blev samlingsstedet i Sønderjylland for de danske foreninger. Det var derfor naturligt, at Vælgerforeningen i dagene 16. og 17. november 1918 holdt sit møde på Folkehjem om Sønderjyllands fremtid efter Tysklands sammenbrud. Efter mødet holdt H. P. Hanssen sin berømte tale på Folkehjems balkon for godt 3.000 tilrejsende fra hele Sønderjylland. Her bebudede han landsdelens snarlige genforening med Danmark.
Folkehjem blev hurtigt for lille til de mange møder og aktiviteter. I 1911 blev der indviet en tilbygning efter tegninger af arkitekt Magdahl Nielsen fra København. Selve byggeriet blev overladt bygmester og arkitekt Jep Fink fra Aabenraa. Efter Anden Verdenskrig begyndte alderen at give problemer. Det begyndte igen at knibe med pladsen og restaurationen levede heller ikke længere op til tidens standard. I 1964 henvendte Sprogforeningen sig til Aabenraa kommune med store planer for en ombygning, som foreningen ikke selv magtede at udføre. Året efter blev Folkehjem omdannet til en selvejende institution, men først i begyndelsen af 1970’erne kunne planerne realiseres i samarbejde med Aabenraa kommune. Den 23. juni 1973 kunne det renoverede Folkehjem indvies i en ny udvidet skikkelse. Samtidig var pladsen blevet forøget med en nordlig tilbygning og mod syd en biblioteksbygning.
Folkehjem har gennem årene dannet rammerne for de danske foreninger i Sønderjylland og centrale begivenheder i landsdelens historie. Det var her Landeværnet blev stiftet den 24. januar 1927, og her de engelske tropper blev modtaget den 5. maj 1945. Folkehjems tilknytning til Sprogforeningen, den danske bevægelse og de ledende skikkelser er på smukkeste vis mindet i Billedsalen. Her finder man en portrætsamling af de førende skikkelser i den nationale kamp. Samlingen er opstået fuldstændig tilfældigt. Det første portræt i samlingen er et billede af J.P. Junggren (1827-1886), som var tobaksfabrikant i Aabenraa og Sprogforeningens første formand. Sidste tilkomne portræt er amtskontorchef Jes Caspersen (1905-2002), som blev ophængt i 2003.
Overordnet er portrætterne ophængt efter det store skel i den danske nationale bevægelse mellem Aabenraafløjen og Flensborgfløjen. Set mod vinduespartiet hænger portrætter af Aabenraafløjens personligheder til højre med redaktør ved Hejmdal H. P. Hanssen centralt placeret. Lige over for ham finder man redaktør ved Flensborg Avis Jens Jessen, som var den centrale person inden for Flensborgfløjen.
Billedsalen rummer dog også en række portrætter, som ikke har tilknytning til de to fløje. Det gælder bl.a. Dronning Ingrid (1910-2000), som havde et stort hjerte for Sønderjylland, den socialdemokratiske organisator I.P. Nielsen og den franske professor i nordiske sprog Paul Verrier (1860-1938), der gjorde en meget stor indsats for dansksindede krigsfanger under første verdenskrig.
I 2020, i anledning af 100-året for Genforeningen blev pladsen foran Folkehjem renoveret. Talrige fodaftryk i fliserne fortæller historien om H.P. Hanssens tale i november 1918, bænke opsat på pladsen rummer en række centrale citater fra den dramatiske dansk-tyske grænselandshistorie:
"Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves". København erklæringen, 29. marts 1955.
"Bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves". Bonn erklæringen, 29. marts 1955
"Han talte dansk og han vedblev at tale dansk". Om Peter Hiort Lorenzen i den slesvigske stænderforsamling, 1842.
"Ved man give mig frie hænder, magt og penge, vil jeg nok forpligte mig til at danisere hele Angel til Slien og landet Treia måske, måske Haddeby med". Regenburg i forbindelse med De regenburgske sprogreskripter.
"Hendes Majestæts historiske besøg og tale har vi betragtet som udsoning med det tyske mindretal, som er en lokal og helt ligeberettiget befolkningsgruppe i denne landsdel". Hans Heinrich Hansen i en tale på Dybbøl Skanser den 11. juli 1995.
"Foreningens formål er at værne om det danske sprog i Nordslesvig, navnlig gennem folkelig oplysnings udbredelse". Formålsparagraf for Sprogforeningen.
"Men en politik, som ikke blot er skrigende uretfærdig og moralsk forkastelig, men også resultatløs, kan ikke opretholdes i længden". H.P. Hanssen, tale ved Årsmødet i Haderslev i 1914.
"De skal ikke blive glemt! Det er en ærespligt for enhver regering at støtte dem". Statsminister Niels Neergaard i en tale på Dybbøl den 11. juli 1920.
Se Folkehjems hjemmeside her.
Litteratur:
Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen (red): "Åbenrå Bys Historie" bd. III. Aabenraa 1974.
Henrik Becker-Christensen og Jørgen Witte: "Fra købstad til storkommune" Aabenraa 1985.
Frands Gregersen: "-den nordlige bydel – og Folkehjem opstår" Aabenraa 1998.
N. Hansen: "Forsamlingshusene i Nordborg” i: Sønderjyske Årbøger 1912, s. 46-128.
Morten Kamphövener: "Hovslund Mølle blev Folkehjems grundkapital" i: Sønderjysk Månedsskrift 1975, s. 84-86.
Morten Kamphövener: "Det nationale portrætgalleri På Folkehjem" Aabenraa 1987.
Renè Rasmussen: "Ringridning i Aabenraa gennem 100 år" Aabenraa 1996.
