Afstemningsplakater
I forbindelse med folkeafstemningerne i 1920 foregik der fra både dansk og tysk side en voldsom agitation gennem dagspressen, nødpengesedler, flyveblade og gennem de såkaldte afstemningsplakater. På plakaterne blev der anvendt diverse nationale symboler, og historien blev inddraget i billedvalget. Det danske statslige oplysningskontor lod trykke 107.700 plakater, og hertil skal lægges et betydeligt antal fra Mellemslesvigsk Udvalg.
Fra tysk side blev der trykt ca. 200.000 plakater. Navnlig i Flensborg blev der udkæmpet en voldsom krig på plakater.
Nogle af tidens bedste plakattegnere var i arbejde på dansk side, bl.a. Rasmus Christiansen, Thor Bøgelund og Harald Slott-Møller.
Litteratur:
Nina Jebsen: Als die Menschen gefragt wurden. Eine Propagandaanalyse zu Volksabstimmungen in Europa nach dem Ersten Weltkrieg
"Det lyder som et eventyr ...", afstemningsplakat, 1920.
Det Kgl. Bibliotek. Kunstner: Joachim Skovgaard.
"Wir wollen Deutsch sein wie unsere Väter waren", afstemningsplakat, 1920.
Det Kgl. Bibliotek. Kunstner: Paul Haase.
"Keiner kann sehen wie du stimmst", afstemningsplakat, 1920.
Det Kgl. Bibliotek. Kunstner: Harald Slott-Møller.