Bovlund Frimenighed

Bovlund frimenighed var den anden af de seks sønderjyske frimenigheder, som blev oprettet i den preussiske tid fra 1864 til 1920. Menigheden i Bovlund blev oprettet i 1879 og fik sin kirke i årene 1896. Inspirationen var klart grundtvigsk og imod fortyskningen af Sønderjylland, som det preussiske fremmedherredømme ønskede.

Menighedens første præst var Laurids Bertelsen Poulsen, som var skolelærer i Rangstrup. Han havde deltaget i krigen i 1864. I 1867 blev han afskediget af preusserne, da han nægtede at aflægge ed på den preussiske forfatning. Han flyttede til Bovlund, men kort efter krævede preusserne, at han skulle aflægge soldatereden, eftersom han havde været med frivilligt i 1864. Den ed ville Poulsen ikke aflægge, hvorfor han flygtede til Kongeriget, hvor han i nogle år var forstander for Vejstrup Højskole på Fyn.

I foråret 1870 var han tilbage i Bovlund, idet en kreds af familier her havde bedt ham om at holde skole for deres børn. Straks efter hjemkomsten begyndte han at holde husandagter om søndagen hos sin svoger. Poulsen blev denne kreds´ ordfører både folkeligt og kristeligt. Da Poulsen havde fået bygget sit eget hus færdigt, flyttede disse møder til “Salen”, en mødesal, han havde ladet indrette i gavlen af sit hus. Med mellemrum arrangerede han også større møder, hvor præster og højskolefolk fra Kongeriget kom og talte. De møder, hvor en præst talte, udviklede sig snart til gudstjenester med dåb og nadver.

De preussiske myndigheder forbød i 1874 præster fra Danmark at prædike og forrette kirkelige handlinger i Sønderjylland og lagde samtidig alle tænkelige hindringer i vejen for en fri forkyndelse. Det faldt derfor denne kreds naturligt at bede Laurids Bertelsen Poulsen blive deres præst, og den 19. november 1879 blev han ordineret. 

I 1890´ernes første halvdel var der omkring 60 medlemmer, og det begyndte at knibe med at kunne samles alle på én gang i Poulsens Sal. Det blev besluttet at bygge kirke, og menigheden begyndte at samle penge sammen og købte grund. Arkitekt Andreas Bentsen tegnede, og i 1896 stod Bovlund Frimenigheds Kirke færdig. Kirken kunne dog på grund af de tyske myndigheders utallige hindringer først tages i brug efter fire år.

Laurids Bertelsen Poulsen virkede som menighedens præst indtil 1916, hvorefter man klarede sig med gæstepræster frem til 1919. Efter Genforeningen havde man igen lov til at tro og mødes, som man ville. Nogle frimenighedsmedlemmer valgte at gå tilbage til deres sognekirke, men de fleste blev. Poulsens afløser blev N.A. Jensen, som virkede fra 1919 til 1922. Han kom fra København og Vallekilde og havde en snes års virke som præst i Jernved ved Ribe. Ofte blev han før Genforeningen smuglet over grænsen for at tale i sønderjyske menigheder og forsamlingshuse. 

Hans efterfølger blev Marius Olsen. Det var til ham, at menigheden byggede præstegården i 1929. Marius Olsen konsoliderede frimenigheden, ikke mindst i kraft af den lange årrække, han var menighedens præst, helt til 1951, i alt 29 år.  I 1992 blev salmedigteren Sten Kaalø præst ved frimenigheden. 

Litteratur:
Thade Petersen: “De sønderjydske frimenigheders Historie”.
Asger Højmark og Uffe Hansen: “De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder”.
Marten Refslund Poulsen: “Erindringer”.
Betty Schultz, Laust-H. Jessen, Kirsten og Johs. Bønløkke: “Bovlund Frimenighed 1879-1979”.