Poulsen, Laurids Bertelsen, 1840-1919, frimenighedspræst

Laurids Bertelsen Poulsen kom fra et fattigt hjem i Hundebøl ved Rødding og måtte tidligt deltage i det daglige arbejdet. I skolen fik han en religiøs påvirkning, hvilket blev styrket ved konfirmationsforberedelsen. Som 18-årig overlevede Poulsen en livstruende sygdom, som yderligere udviklede hans interesse for det religiøse. Han søgte optagelse på Jelling Seminarium, men da han fandt undervisningen for grundtvigsk orienteret, tog han til Tønder Seminarium, hvor han fik Cornelius Appel som lærer. 

I 1862 blev han lærer i Rangstrup, men da krigen mod Preussen truede, meldte han sig som frivillig og deltog i forsvaret af Dybbøl i foråret 1864. Efter krigen blev han førstelærer i Rangstrup, men afsat i 1867 af de preussiske myndigheder, fordi han ikke ville aflægge hyldningsed (se Edsstriden). Året efter flygtede han til Danmark for at undgå militærtjeneste og blev samme år forstander på Vejstrup Højskole på Fyn.

I 1870 bosatte han sig på Bovlund Bjerg, hvor han drev landbrug og stod for kristelige og folkelige møder på egnen. I 1879 blev han af Cornelius Appel ordineret til præst for de frie danske menigheder i Bovlund, Forballum og Vesteråbølling, som han betjente frem til 1899.

Litteratur:

Inger Lauridsen: De sønderjyske frimenigheder og deres kirker. Sønderjyllands Kulturmiljøer, nr. 13. 2009.

P.G. Lindhardt i: Dansk Biografisk Leksikon, bind 11.