Domænegårde

Betegnelse for de 36 store gårde, som den tyske stat erhvervede som led i den nationale kamp fra 1890'erne. Formålet var at fortyske Sønderjylland, og tyngden blev lagt i området lige syd for Kongeåen, hvor danskheden var stærkest. 24 af gårdene lå således i Haderslev Kreds (amt). Den første gård blev købt i 1896 og den sidste i 1916. Udvandringen, den lange tyske værnepligt og manglen på arbejdskraft fremmede opkøbene. Fortyskningen skete ved at indsætte tysksindede, politisk aktive forpagtere og tyske folkehold. Gårdene skulle fremstå som mønsterbrug. Nybyggeri, som myndighederne opfattede som karakteristisk tysk stil, blev støttet. 

Da hensigten med de tyske opkøb blev kendt, opstod der fra dansk side en modreaktion med H.P. Hanssen som anfører. Han opfordrede til at standse udvandringen, hvorved man bevarede ejendomsretten til gårdene. Han var i 1898 medstifter af Oktoberforeningen, der ydede økonomisk støtte til truede danske landmænd, så de kunne bevare deres ejendomme (se artiklen Jordkampen). Med 1. Verdenskrig var domænernes epoke på retur. 

Ved Genforeningen overgik de 36 preussiske domænegårde til den danske stat, der tillige overtog 11 store gårde, som havde været i tysk privateje. Der blev indsat danske bestyrere, og efter en omfattende udstykning kom de hidtil statsejede gårde i dansk privat eje. Udtrykket domænegård stammer fra Alsace-Lorraine, hvor betegnelsen domaine de l'etat anvendtes om tilsvarende tyske statsgårde. 

Af Ingvert Møller Terkildsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: 

De sønderjyske domænegårde. Redaktion og billedtekster: Niels H. Kragh-Nielsen. Sønderjyske billeder 7. Udgivet af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie og Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2001