Genforeningen
Betegnelse for Nordslesvigs forening med Danmark efter folkesfstemningerne i 1920. Begivenheden blev i samtiden også omtalt som "Sønderjyllands tilbagevenden" og "Nordslevigs tilbagekomst til Danmark". Statsretsligt betegnes begivenheden som "de sønderjyske landsdeles indlemmelse i Danmark". På tysk bruges udtryk som "afståelsen" eller "indlemmmelsen" i Danmark, og de afspejler ligesom ordet Genforening en national fortolkning af begivenheden.
Genforeningsprocessen strakte sig over et par måneder, hvor de forskellige forvaltningsområdet gradvist overgik til Danmark.
Den 5. maj rykkede danske tropper ind i landsdelen, den 20. maj indførtes dansk mønt og den 15. juni blev paskontrollen flyttet fra Kongeågrænsen til den nye grænse fra Kruså til Rudbøl. Den 9. juli trådte loven om indlemmelse i kraft, den 10 juli foregik kongens ridt over den gamle grænse, og den 11. juli afholdtes genforeningsfest i Dybbøl Skanser.
Hermed var den statslige forening gennemført og markeret, men der forestod nu en økonomisk og åndelig genforening, som kom til at strække sig over årtier.
Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Genforeningsmonumentet i Vestparken i Randers blev opstillet i 1927. Monumentet, der er skabt af billedhuggeren Anders Bundgaard, viser den hjemvendte datter, som modtages af sin moder. På soklen gengives indledningen til Henrik Pontoppidans genforeningsdigt: "Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage, en røvet datter dybt begrædt, er kommet frelst tilbage". Foto fra 2007.
Foto: Kurt Lund Mogensen.