Husum

By på vestkysten af Slesvig-Holsten 40 km syd for den dansk-tyske grænse. Indbyggertallet lå i 2023 på 23.814. Husum er hovedbyen i Kreis Nordfriesland.

Byen voksede frem, efter at stormfloden i 1362 skabte en forbindelse mellem geesten og Nordsøen. Husum nævnes første gang i 1409. Græske og romerske møntfund fra tiden omkring Kristi fødsel antyder dog, at der allerede før den tid har ligget en bebyggelse med handelsforbindelser syd på.

Navnet Husum kendes fra beretningen om kong Abel, der i 1252 blev dræbt af friserne ved Husum Bro. En bebyggelse fulgte den nuværende bydel Nystad, mens en anden lå syd for det nuværende torv. Mellem de to små bebyggelser lå dengang det store kvægtorv. Først i 1300-tallet blev der tale om en egentlig by, hvilket kan hænge sammen med, at den store by Rungholt, der dengang lå mellem Nordstrand og Pelworm, forsvandt under stormfloden i 1362 sammen med et betydeligt forland ud for det nuværende Husum. Indtil 1431 hørte Husum til Mildsted sogn, men blev så udskilt, og i 1436 opførtes egen kirke. Omkring 100 år senere blev Skt. Mariakirke udbygget til en nærmest katedralagtig kirke med et 95 m højt tårn. 

I 1472 sluttede byen sig til et frisisk bondeoprør ledet af Christian 1.s bror grev Gerhard. Det kom til at koste 70 oprørere livet, da kongen genindtog byen. Sagnet går, at i det såkaldte Herrenhaus på torvet er deres hoveder indmejslet til skræk og advarsel.

I årene 1577-1582 byggede hertug Adolf af Gottorp det trefløjede Husum Slot i nederlandsk renæssance. Husum fik først købstadsrettigheder i 1603, og den udviklede sig til en betydelig handelsby med mindre industrivirksomheder, der bl.a. fremstillede sølvvarer og kniplinger. Kulturelt blev byen også midtpunkt for egnen. 

Ødelæggelserne under den store stormflod i 1634 og den øgede konkurrence fra den nyoprettede Friedrichstadt førte til, at handelen stagnerede i Husum. Først i 1800-tallet fik Husum igen et opsving i handelen som følge af kvægeksporten og den genopbyggede havn. 

I 1807 var Mariakirken blevet så skrøbelig, at den måtte nedrives. 1829-1833 opførtes den nuværende kirke af kgl. bygmester C.F. Hansen. 

I 1854 fik byen jernbaneforbindelse til Flensborg og Tønning, hvilket gavnede den voksende kvægtransport til England.

I 1945 havde byen ca. 15.000 indbyggere, men som følge af flygtningestrømmen efter 2. Verdenskrig øgedes indbyggertallet for en tid til over 25.000. I begyndelsen af 1970'erne blev den gamle sluse udvidet, således at større skibe kunne besejle Husum Havn. Slusen fremtræder i dag som en moderne sluse med kontroltårn og maskindrevne sluseporte. Byens skibsværft lukkede i 1999.

I 1948 oprettedes en dansk skole, som i 1951-52 fik de nuværende bygninger. Skolen er samtidig fællesskole for hele vestkysten. Der er også en børnehave. Siden 1946 har Husum haft dansk præst. Gennem en længere årrække blev der holdt dansk gudstjeneste i Skt. Jørgens Klosterkirke, men i 1991 fik menigheden sin egen Husum Danske Kirke opført nær den danske skole.

Digteren Theodor Storm blev født i Husum og boede her i mange år. I byen findes der flere mindetavler over digteren samt Theodor-Storm-Haus, hvor digteren boede 1866-1880, og som i dag er indrettet til museum. I Husum ligger flere andre museer, bl.a. Schiffartstmuseum Nordfriesland  og Nordsee Museum Husum. I 2008 åbnede et julemuseum, Weihnachtshaus Husum, indrettet i et byhus fra slutningen af 1800-tallet.

Litteratur:
Bjørn Poulsen: Land-By-Marked. 1988.
A. Bantelmann m.fl.: Geschichte Nordfrieslands. Heide 1995.
Hans Joachim Kühn m.fl.: Geschichte Husum von den Anfängen bis zur Gegenwart. Husum 2003.