Husum Danske Kirke
Husum Danske Kirke blev indviet i 1991 for midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Selve kirken, der har en ottekantet form og runde vinduer, og dens inventar er tegnet af Alan Havsteen-Mikkelsen. Indtil opførelsen af denne kirke benyttede den danske menighed Sankt Jørgens Kirke i Husum.
I 1993 skænkede dronning Ingrid kirken et krucifiks, skabt af billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen.
Husum Danske Kirke er opført som en bred, ottekantet teglstensbygning. Foto fra 2016.
Foto: Orf3us, CC BY 4.0