Gå til leksikonoversigt

Kovirke

Steder
De enkelte dele af Danevirke-komplekset.

De enkelte dele af Danevirke-komplekset.

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Kort: Jørgen Andersen.

En ca. 6,5 km lang snorlige vold beliggende syd for Hedeby og Danevirke og ender mod øst i Selk Nor. Kovirke var en del af voldsystemet Danevirke og var en fremskudt forsvarslinje. Den 2 m høje og 7-8 m brede jordvold var forsynet med en front af palisader. Foran volden lå en 4 m bred og 3 m dyb spidsgrav. Anlæggets form og en række 14C-dateringer viser, at Kovirke blev opført samtidigt med Trelleborgene, omkring 980. 

Store dele af volden er i dag sløjfet. Velbevaret er den vestlige del. Resterne af det Korte Kovirke lå indtil 1935 foran volden.

Af Nis Hardt i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

H. Helmuth Andersen: Danevirke og Kovirke. Arkæologiske undersøgelser 1861-1993. 1998. 

H. Hellmuth Andersen, Jyllands vold, Wormianum: 1977

Kovirke

Kovirke fotograferet i 2013.

Foto: Frank Vincentz CC BY-SA 3.0.