Danevirke

I de følgende århundreder blev voldene forlængede og forbedrede, bl.a. med en forbindelsesvold og Halvkredsvolden omkring Hedeby (slutningen af 900-tallet) og en kampestensmur. Også det såkaldte Kovirke et par kilometer syd for Danevirke hører med til forsvarsværket. Ud fra konstruktionen vurderer arkæologerne, at Kovirke er bygget samtidig med de store ringborge Fyrkat og Trelleborg, altså i slutningen af 900-tallet.

Kong Valdemar den Store udbedrede Danevirke fra ca. 1165 med en teglstensmur, den såkaldte Valdemarsmur, et af Danmarks første bygningsværker i tegl. Der er fundet teglstensovne i omegnen, mens mørtelen er blevet sejlet fra Grenåkanten på Djursland til Slesvig, og derefter i oksekærre transporteret ud til Danevirke.

Danevirke under krigen i 1864

I de følgende århundreder mistede Danevirke sin militære betydning på grund af delingen af Sønderjylland. Først i 1863, da den danske regering med Novemberforfatningen søgte at knytte Sønderjylland tættere til kongeriget og opgive forbindelsen med Holsten, fik Danevirke atter strategisk betydning. Befæstningen blev udbygget med nye skanseanlæg i årene 1861-1863 på den 70 km lange strækning fra Østersøen i øst til Vadehavet i vest, idet der anlagdes dæmninger i Trene- og Rheide Å dalen, så den helt kunne oversvømmes. I marsken ved Frederiksstad anlagdes 15 skanser.

I januar 1864 blev stillingen under yderst vanskelige vilkår gjort kampklar. Samtidig med at befæstningen blev nødtørftigt udbygget, fik Danevirke, understøttet af både medier, officerer og politikere nærmest mytologisk betydning. Forsvarsanlægget fik på denne måde en dominerende plads i forsvaret, der slet ikke svarede til anlæggets militære værdi. Hele strækningen fra Maasholm i øst til Frederiksstad i vest var på 85 km, men der var kun ca. 35.000 mand til forsvaret i 1864, og der var ingen reserver. Ved krigsudbruddet den 1. februar var moserne foran Danevirke frosset til, ligeledes Slien og de vestlige åer; flankespærringerne var derfor værdiløse, og hele den danske hær var truet af en total omringning. 

Det lykkedes hæren under ledelse af general de Meza at gennemføre et tilbagetog fra Danevirke natten mellem den 5. og 6. februar, dels til Nørrejylland, dels til flankestillingen ved Dybbøl.

Igen under 2. Verdenskrig fik Danevirke strategisk betydning. Hitlertyskland frygtede ved krigens slutning en allieret invasion på den jyske vestkyst, og man gik derfor i gang med at omdanne oldtidsanlægget til en nordvendt kampvognsspærring. Projektet blev dog standset.

I dag kan Danevirke besigtiges syd for Slesvig by i Danevirke arkæologiske Park. Et nyt museum er, Danevirke Museum, er planlagt.  

I 2018 blev Danevirke sammen med Hedeby optaget på UNESCOs verdensarvliste.

Litteratur:
H. Hellmuth Andersen: Jyllands vold. Wormianum 1977.
Jørgen Kühl og Nis Hardt: Danevirke. Nordens største fortidsminde. Poul Kristensens Forlag
Dannewerke: Museet ved Danevirke, Danevirkegården, 1999.
H. Hellmuth Andersen: Danevirke og Kovirke: arkæologiske undersøgelser 1861-1993. Jysk Arkæologisk Selskab, 1998.

Grænseforeningens Kildesamling:

I kildesamlingen er Carl Plougs digt Dannevirke gengivet.