Gå til leksikonoversigt

Utland

Steder

Middelalderlig betegnelse for ”landet uden for”, dvs. de marskområder, øer og halliger, der lå uden for fastlandets geest og hovedsageligt var befolket af frisere. Det drejer sig om 13 middelalderlige herreder: Bøking, Horsbøl (senere Viddingherred), Virik (halligen Langenæs), Beltring, Før Østerherred, Før Vesterherred med Amrum, Pelworm, Edom med Rungholt, Lundebjerg (senere Nordstrand), Sild, Ejdersted (østlige del af Ejdersted), Utholm (vestlige del af Ejdersted) og Everschop (nordvestlige del af Ejdersted). Her gjaldt en særlig lov, og fra disse områder blev den såkaldte friserskat (se Finansvæsen), der kendes fra 1100-tallets begyndelse, men som går tilbage til vikingetiden, betalt. Beboerne blev omtalt som kongens frisere, og Utland blev først formelt overdraget til den slesvigske hertug Adolf i 1435. Undtaget var dog Før Vesterland med Amrum samt nordspidsen af Sild med List, der forblev en del af Kongeriget (de kongerigske enklaver) frem til 1864. De hertugelige dele fortsatte som landskaber med særlige retsregler og administration.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: A. Bantelmann m.fl.: Geschichte Nordfrieslands. 1996. Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger, 2008.