Gå til leksikonoversigt

Angel

Steder

(Tysk: Angeln) Halvø i det østlige Sydslesvig mellem Flensborg Fjord og Slien. De største byer på Angel er Flensborg, Slesvig og Kappeln. Ved Flensborg Fjord ligger Glückborg Slot.

Halvøen var i forhistorisk tid beboet af den germanske stamme anglerne, som sammen med saksere og jyder i 400-tallet bosatte sig i det sydlige England. 

Det frugtbare bakket morænelandskab mellem Flensborg Fjord og Slien er afgrænset mod vest af den mellemslesvigske hedeslette. Scheersberg (dansk: Skærsbjerg) 70 m.o.h. er Angels højeste punkt. Jorderne er forholdsvis gode, især i den nordlige og vestlige del. 

Fordanskningsarbejdet på halvøen ophørte efter 1864, og ved  afstemningen i 1920 var der i den del af zone 2, der gik ind i Angel, ikke over 30 % danske stemmer i noget sogn.

Der er i dag flere danske skoler og danske menigheder på Angel.