Anden Verdenskrig

Danmark blev direkte inddraget i 2. Verdenskrig med den tyske besættelse af landet den 9. april 1940. Om morgenen fandt de hårdeste kampe sted i Sønderjylland, hvor i alt 11 mand faldt. Besættelsesårene 1940-1945, og krigens udvikling blev især tydelig i Sønderjylland, bl.a. som følge af nærheden til Tyskland.

Situationen i Sønderjylland og i sydslesvig

Med den nazistiske magtovertagelse i 1933 i Tyskland fulgtes af en massiv nazificering af især det tyske mindretal. NSDAP-N oprettedes i 1935 med dyrlæge Jens Møller som leder og knyttedes sammen med det tyske mindretalsparti Slesvigsk Parti.

Krigen forstærkede modsætningsforholdet i Sønderjylland yderligere, da det tyske mindretal drømte om en grænserevision, hvilket besættelsesmagten imidlertid modsatte sig pga. Danmarks særstatus. I 1943 oprettede det tyske mindretal korpset Zeitfreiwillige, der bl.a. skulle hjælpe den tyske hær i tilfældet af en allieret invasion i Sønderjylland.

I Sydslesvig blev det danske mindretals dilemma påny aktuelt: Skulle man flygte for at undgå tysk værnepligt, eller skulle man aftjene den? Forlod de unge landsdelen ville mindretallet nærmest forsvinde, mens især de ældre generationer mente, at man skulle opfylde sin borgerpligt for at opretholde retten til hjemstavnen, altså retten til at leve i Tyskland som dansksindet. I virkeligheden var der ikke meget at stille op over for den tyske stats krav om værnepligt.

Det antages, at mellem 700 og 800 dansksindede sydslesvigere gjorde tysk krigstjeneste under 2. Verdenskrig på de forskellige fronter. Kun få gjorde tjeneste i Danmark. Der er kendskab til ca. 35 dansksindede sydslesvigske soldater, men der kan have været flere. Muligheden for at gøre tjeneste i Danmark gav sydslesvigerne store samvittighedsproblemer, og der kendes eksempler på, at dansksindede sydslesvigere bevidst har sagt nej, fordi de ikke ville optræde i tysk uniform i Danmark. Et vanskeligt nej, da det førte til fronttjeneste på Øst- eller Vestfronten med betydelig større risiko for at miste livet.

Blandt de sydslesvigske soldater i Danmark var bl.a. Niels Bøgh Andersen og Lorenz Rerup. Den senere chefredaktør for Flensborg Avis og medlem af Landdagen Karl Otto Meyer flygtede til Danmark i 1944 for at undgå værnepligten og tilsluttede sig modstandsbevægelsen, mens hans to brødre, Henry og Jakob, begge gjorde tjeneste. Henry Meyer faldt på Østfronten i 1944.

I Sønderjylland dannedes en række aktivistiske grupper med illegalt arbejde i modstanden mod den tyske besættelse. Fra 1943 fandt flere sabotageaktioner sted, bl.a. mod Callesens Maskinfabrik i Aabenraa i 1944.

Nazitysklands nederlag i 2. Verdenskrig betød, at det tyske mindretal måtte opgive tanken om en grænserevision. Umiddelbart efter kapitulationen 4. maj 1945 begyndte interneringerne af de medlemmer af det tyske mindretal, der mistænktes for illoyalitet over for den danske stat.

Litteratur:

Franz Wingender: Modstand i Sydslesvig - før og efter 1945. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Birgitte Herreborg Thomsen: Danske sydslesvigske soldater i Danmark 1940-45. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Nr. 48. Flensborg 2003.