Hammerich, Martin Johannes, 1883-1940, embedsmand
Martin Hammerich, der var født i København, blev cand. jur. i 1907 og derefter by- og herredsfuldmægtig i Lemvig, senere i Skjern og i Stege. Allerede i gymnasiet interesserede han sig for Sønderjylland, og da Hammerich blev student, meldte han sig ind i To Løver, hvor han især var aktiv i arbejdsudvalget "Heimdal". Blandt Hammerichs ungdomsvenner var de to unge sønderjyder P.A. Callø og Kresten Refslund Thomsen. Han knyttede endvidere kontakter til bl.a. H.P. Hanssen og J.H. Schmidt. I 1902 henvendte Hammerich sig til H.P. Hanssen med en plan om at arrangere ferieophold for sønderjyske børn i Danmark, som kunne skabe tætte personlige bånd mellem sønderjyder og rigsdanskere. Dette resulterede i Ordningen af sønderjyske Børns Feriebesøg i Danmark.
Martin Hammerich kom fra et konservativt hjem, men han bevægede sig ret hurtigt ind mod midten i det politiske spektrum. I 1918 blev han på H.P. Hanssens opfordring udnævnt til sekretær for statsministerens udvalgt til forberedelse af Genforeningen.
Da Ministeriet for sønderjyske anliggende blev oprettet 1919, blev Hammerich kontorchef her, fra 1920 leder af kontoret for sønderjyske sager. På disse poster kom Hammerich til at øve betydningsfuld indflydelse ved forberedelsen af dansk administrations og lovgivnings indførelse i Sønderjylland, og efter fredsslutningen var han som Udenrigsministeriets konsulent ledende i de forhandlinger med Tyskland som følge af grænseflytningen, hvilket afsluttedes med Traktaten af 1922. Det var endvidere Hammerich, der planlagde kongeparrets tre-dages tur rundt i Sønderjylland efter genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920.
I 1923 søgte Hammerich den beskedne stilling som dommerfuldmægtig i Løgumkloster. Her kom han i nær berøring med landbefolkningen og jordspørgsmålets betydning. Han blev i forlængelse heraf en af initiativtagerne til nedsættelse af Jordfordelingskommissionen i 1924, som han blev sekretær for, og i 1927 var han aktiv i forbindelse med genoprettelsen af Landeværnet, som en modvægt mod den hjemmetyske kreditforening Vogelgesang. Samme år blev han direktør for Sønderjysk Hypoteklånefond.
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 engagerede Hammerich sig i oprettelse af Det unge Grænseværn, ligesom han tog initiativ til Grænseegnenes danske Samfund, som han var formand for fra 1933 til sin død.
Martin Hammerich var endvidere med til at oprette "Grænsehjemmet" i Kollund (det senere Fakkelgården), som han testamenterede til Det unge Grænseværn, og som blev et betydningsfuldt kulturhus og vandrerhjem for nationalt interesserede unge. Endvidere arbejdede han for at få etableret et forsamlingshus i Tønder. Han var med til at købe grunden og skaffede tilsagn fra statsminister Thorvald Stauning om finansiel støtte og sikrede de første 100.000 kr. af private midler.
Et portræt af Martin Hammerich malet af Viggo Kragh-Hansen er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa.
Litteratur
Dansk Biografisk Leksikon, J.H. Schultz Forlag, 1936
Troels Fink: Båndene bandt, bind II. Institut for Grænseregionsforskning 1999.
Det nationale Portrætgalleri på Folkehjem. Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland, 2005