Mindesmærker

Mindesmærker skal fastholde historiske begivenheder, fortjenstfulde gerninger eller hæderværdige personer i den kollektive erindring. Sønderjylland er meget rigt på mindesmærker, og de spænder fra mindesmærket i Sehested i Sydslesvig over de danske troppers sidste indsats i Napoleonskrigene i 1813 til mindesmærket for katastrofen på Haderslev Dam i 1959, hvor 57 personer omkom. Det første blev rejst i 1817 og det sidstnævnte i 2009 på 50-års dagen for ulykken.

Ønsket om at fastholde en krig og dens kampe i erindringen er en af de hyppigste årsager til mindesmærkerejsninger. De Slesvigske Krige, 1. og  2.Verdenskrig er stærkt repræsenteret i mindesmærkelandskabet. For De Slesvigske Kriges vedkommende er der efter 1920 rejst over 100 mindesten på Dybbøl Banke og Kær Halvø for at "fordanske" de gamle slagmarker, hvor der ellers mest var tyske mindesmærker. For 1. Verdenskrigs faldne er der i næsten hvert eneste sogn opsat mindesmærker med navne på sognets faldne, uanset om de var dansk- eller tysksindede. Enkelte steder er der dog et mindesmærke for hver nation. Mindesmærker for 2. Verdenskrig er i høj grad rejst over modstandsfolk, men der er også mindesteder for tyske flygtninge. To centrale mindesteder er Klokkestabelen på Skamlingsbanken med navne på 83 faldne modstandsfolk i Syd- og Sønderjylland og mindelunden Ehrenhain på Knivsbjerg for ca. 750 faldne i frivillig tysk krigstjeneste 1939-45.

I forbindelse med forskellige magtskifter og grænseflytninger har der været kampe om mindesmærker. I 1864-krigen blev Istedløven nedrevet fra sin sokkel og fjernet, og Skamlingsbankestøtten blev sprængt. I sommeren 1945 blev de to tyske sejrsmonumenter på Dybbøl og Als sprængt i stykker, og i august blev Bismarcktårnet på Knivsbjerg lagt i ruiner.

Genforeningen i 1920 og Befrielsen i 1945 er to andre begivenheder, der også afspejler sig klart i mindesmærkekulturen. De fleste genforeningssten er rejst i perioden 1920-1940, men i forbindelse med genforeningsjubilæet i 2020 blev der rejst flere nye mindesten, bl.a. i Frøslev, i Jegerup og på Urnehoved Tingsted. Der blev desuden anlagt en genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa. 

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. 2010. Ingolf Haase (udg.): Genforeningsstenene i Sønderjylland. 2008. Hector Boeck: Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland fra Krigene 1813, 1848-50 og 1864. 1949.