Slesvig-holstenisme

Bestræbelser på at styrke Slesvigs og Holstens indbyrdes samhørighed, øge Hertugdømmernes selvstændighed i forhold til Kongeriget Danmark og opnå deres tilknytning til et forenet Tyskland. Slesvig-holstenisme blev 1815-1816 formuleret som en variant af tidens nationale ideologi af professorerne F.C. Dahlmann og Nicolaus Falck ved universitetet i Kiel.  Målet var en liberal forfatning fælles for Hertugdømmerne på et historisk grundlag. Løftet i Ribebrevet fra 1460 om landenes udelielighed og de gamle stændermøder skulle genoplives i nutidig skikkelse. 

Mens Dahlmann var inspireret af Napoleonstidens tyske enhedsbevægelse, havde Falsck et regionalt udgangspunkt inden for rammerne af det danske monarki. I 1820'erne led disse slesvig-holstenske forhåbninger skibbrud, men gled ikke i glemslen. Efter julirevolutionen i 1830 forsøgte landfoged Uwe Jens Lornsen at rejse en bevægelse med krav om en liberal forfatning for et “Schleswigholstein”, hvor kun konge og fjende skulle være fælles med Danmark. Det lykkedes ham ikke at forene kræfterne, og pjecen Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein indbragte ham et års fæstningsarrest. 

De nye stænderforsamlinger gav fra 1830'erne en platform for slesvig-holstenismen. Hovedkravet blev en forening af de slesvigske og holstenske stænder. I slutningen af 1830'erne udbredtes forestillingen om, at i Hertugdømmerne var kongen kun hertug. I begyndelsen af 1840'erne intensiveredes agitationen, og en slesvig-holstensk nationalbevægelse tog form. Det skete dels som udløber af den tyske enhedsbevægelses genrejsning, dels i modspil med den danske bevægelse i Nordslesvig og københavnske nationalliberales krav om et Danmark til Ejderen. Slagordet "up ewig ungedeelt" blev skabt, der afholdtes store folkemøder, og næsten hver eneste by fik sit slesvig-holstenske sangkor (Liedertafel). I 1844 holdtes en stor slesvig-holstensk sangerfest i Slesvig by med introduktion af en blå-hvid-rød landsfane og en nationalsang, Schleswig-Holstein meerumschlungen. Samtidig fil arvefølgespørgsmålet central betydning. Slesvig-holstenerne håbede at opnå Hertugdømmernes selvstændighed ved at støtte Det Augustenborgske Arvekrav, men bremsedes heri ved Det åbne Brev 1846.

Opstanden i marts 1848 med dannelsen af en provisorisk regering førte til 1. Slesvigske Krig, som endte med slesvig-holstensk nederlag i 1850. Årene 1850-1863 blev en trang tid for slesvig-holstenismen som politisk bevægelse. Nyt håb tændtes i 1863/64, da den augustenborgske prins Frederik rejste krav på Hertugdømmerne, og disse blev løsrevet fra Danmark. Men håbet blev slukket af Bismarck, der i 1867 indlemmede Slesvig og Holsten i Preussen.

Først med oprettelsen af forbundsstaten Slesvig-Holsten fra 1949 kan slesvig-holstenismens mål siges at være realiseret. 

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Ruth Hemstad: Historie og nasjonal identitet. Kampen om fortiden i det dansk-tyske grenseland 1815-1840. 1996.

Henning Unverhau: Gesang, Feste und Politik. Deutsche Liedertafeln, Sängerfeste, Volksfeste und Festmähler und ihre Bedeutung für das Entstehen eines nationalen und politischen Bewusstseins in Schleswig-Holstein 1840-1848. Frankfurt am Main 2000.

Hans Schultz Hansen: Hjemmetyskheden i Nordslesvig – den slesvig-holstenske bevægelse, bd. 1-2. 2005.