Gå til leksikonoversigt

Up ewig ungedeelt

Begreber

 

Slesvig-holstensk slagord, skabt af lægen A.W. Neuber i Aabenraa i et antidansk digt fra 1841. Det var formet efter den danske kong Christian L's løfte til det slesvig-holstenske ridderskab i Ribebrevet fra 1460, som var hans modydelse for valget til hertug i Slesvig og greve i Holsten: "Desse vorben[omenden] land laven wy na alle unseme vormoge holden an gudeme vrede, unde dat se bliven ewich tosamende ungedelt", på nutidstysk: "Diese Lande geloben wir mit allen unseren Kräften in gutem Frieden zu erhalten und dass sie ewig zusammen (und) ungeteilt bleiben". 

Hvad kongen præcist mente med det sidste løfte, er omstridt. Ifølge ældre forskning lovede kongen, at de to territorier skulle holdes udelte sammen til evig tid. Nyere forskning peger i stedet på, at kongen lovede at opretholde den indre fred i Slesvig og Holsten. Slagordet var i tråd med den ældre tolkning, og fulgte den historiske argumentation for Hertugdømmernes samhørighed og uafhængighed, som blev grundlagt af professorerne F.C. Dahlmann og Nicolaus Falck fra Kiel. Det fik stor betydning for den slesvig-holstenske bevægelses kamp for Hertugdømmernes enhed og selvstændighed fra 1840'erne. Det blev især kendt ved sangerfesten i Ekernførde i 1845 og vandt derefter indpas i utallige sammenhænge: på bannere og indskrifter, som romantitel, i historiebøger, på plakater og pibehoveder. Det blev også brugt i den tyske agitation ved folkeafstemningerne i 1920. 

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.