Stormflod

En stormflod er et højvande i forbindelse med et stormvejr. I Danmark er Vadehavskysten det mest stormflodstruede område. Tidevandet topper to gange dagligt med et højvande på ca. 1 m i Vadehavet. Hvert år er der moderate stormfloder, hvor vinden og lavtrykket øger vandstanden til 2-2,5 m, ved voldsomme stormfloder når vandstanden helt op til 5-6 m over DNN (Dansk Normal Nul, dvs. havoverfladens gennemsnitlige niveau).

I 1954 begyndte DMI en stormflodsvarsling for de danske farvande. I Sønderjylland omhandler den Vadehavet, hvor varslingskriteriet ved Højer er 2,5 m over DNN, og den vestlige Østersø, hvor kriteriet ved Aabenraa er 0,85 m over DNN.

De store stormfloder synes først at have været en trussel for vestkysten nord for Ejdersted fra den tidlige middelalder. Siden da har man langs vadehavskysten opført diger (se Inddigning) for at beskytte sig mod og mindske skaderne ved stormfloder. 

Kilder til de ældste stormfloder er ofte kirkebøger. Antallet af druknede og af forsvundne kirkesogne skal betragtes med en vis skepsis. Tallene udtrykker snarere samtidens rædsel og afmagt end egentlig statistik.

De største stormfloder i Sønderjyllands og Sydslesvigs historie:

Den 16. januar 1362:  "Den store mandedrukning" (frisisk: ”Der grote Mandrænke”). Stormfloden tog over 30 kirkesogne og kostede ifølge overleveringen over 100.000 mennesker livet, et tal, der nok nærmere er omkring 10.000. Et stort landområde ud for den nordfrisiske kyst blev opdelt i mindre øer og halliger. Af de udslettede byer er Rungholt den mest kendte. 

Den 1. november 1436.: "Allehelgensfloden" ramte Slesvigs kyst. Efter sigende forsvandt 60 kirkesogne, deriblandt sognet Anflod ved Møgeltønder. 

I 1532 fulgte den anden allehelgensaftensflod. Ved Eiderstedt druknede 100 mennesker og på øen Strand omkom 1.500 mennesker. I Tønder stod vandet 1,8 m højt i Sct. Laurentius Kirke. Alle Mandøs beboere druknede, undtagen otte mænd, som tilfældigvis befandt sig på fastlandet. 

Stormfloden i december 1615 krævede også mange menneskeliv. Det fortælles, at "vandet stod op til vinduerne på Tønder Slot, og i Ribe by sejlede man med både."

Den 11. oktober 1634: Vadehavskysten blev ramt af den værste stormflod nogensinde, "den anden store mandedrukning". Præsten i Skærbæk beskrev den som "Guds forfærdelige syndflod". Landsbyen Misthusum i Ballummarsken blev oversvømmet. Stormfloden gik også hårdt ud over øen Strand, som blev delt i to, øerne Pellworm og Nordstrand. 

Den 3. februar 1825: Stormfloden ramte især halligerne og øen Før. Efter stormfloden besøgte Frederik 6. området for at besigtige skaderne. Efter et besøg på Hallig Hooge oprettede kongen Halligfondet, som gav tilskud til alle halligbeboere, som byggede  "et højt og drøjt værft med gode bygninger". 

Den 12.-14. november 1872: Sønderjyllands østkyst blev hårdt ramt af en stormflod, hvor vandstanden nåede 3,3 m over DNN.

Den 3. januar 1976: Stormfloden ramte især Rømødæmningen og mange diger. Tøndermarsken og Tønder blev evakueret. Denne stormflod var den direkte anledning til det efterfølgende dansk-tyske samarbejde om bygningen af Det fremskudte Dige 1979-1981. 

Den 24. november 1981: En stormflod ramte især Esbjerg Havn. Det fremskudte Dige var netop færdigbygget og modstod stormfloden.

Den 3. december 1999: Ved en voldsom orkan indtraf højeste vandstand ved ebbe. Var det sket ved højvande, kunne vandhøjden fra 1634 være blevet overgået.

Den 20.-21. oktober 2023: Kysterne omkring Østersøen blev ramt af en voldsom stormflod, der er blevet betegnet en 100-års hændelse. Den højeste vandstand blev målet i Aabenraa og var 216 cm over daglig vande. I Haderslev nåede det op på 214 cm og i Sønderborg på 210 cm. I Danmark var stormen blevet varslet, og et stormflodsberedskab var aktiveret. Dog kom der mange oversvømmelser og stormskader.

I Flensborg, hvor beredskabet ikke var aktiveret, steg vandet til 2,27 over daglig vande og i Eckernförde til 2,15. Over 2.000 mennesker måtte evakueres, og gader blev oversvømmet. I Flensborg blev dele af kajen skyllet væk.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Kilder:
Den store danske Encyklopædi.
F. Dinsen Hansen: Nordfrisland – digernes land. Udgivet af Foriining for Nationale Friiske. Bygd 1976.