Gå til leksikonoversigt

Tönning

Steder

(Dansk: Tønning) By på halvøen Ejderstedt ved Ejderens udmunding i Nordsøen. Tönning har et befolkningstal på 4.940 (2023). 

Byen omtales i 1100-tallet og nævnes også i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Begunstiget af sin beliggenhed udviklede Tönning sig til et centrum for handel og skibsfart. 1580-83 byggede hertug Adolf af Gottorp Tönning Slot, der blev nedrevet i 1735. I dag minder kun voldgraven i slotsparken og alléen herom. Også militærstrategisk fik Tönning stor betydning i en periode som fæstningsby (1644-1714). 

Efter at Tönning i 1590 havde fået købstadsrettigheder, oplevede byen en betydelig vækst i 1600-tallet. Et særligt opsving fik byens skibsfart ved åbningen af Ejderkanalen i 1784, og trafikken mellem Nord- og Østersøen medførte omfattende aktivitet i havnen. 1803-06 oplevede Tönning en kort og hektisk opblomstring, da den under fastlandsspærringen i forbindelse med Napoleonskrigene fungerede som omladeplads for Hamborg. Studeeksporten spillede en vigtig rolle; fra 1846 til 1889 var der en stor udførsel af levende slagtekvæg til London. 

Med åbningen af Kielerkanalen i 1895 mistede Ejderkanalen sin betydning, og Tönnings havn blev aldrig mere den store omladeplads. I 1889 grundlagdes et skibsværft, der udviklede sig til en betydelig arbejdsplads, men i 1925 var værftet blevet urentabelt og måtte lukke. 

Tönning ligger i dag langt fra de store befolkningscentre og med dårligt udbyggede vejforbindelser til det store motorvejsnet. Ved siden af rejefiskeriet er den sæsonbetingede turisme i dag byens vigtigste erhverv.

Skipperhuset fra 1624-25 tjente oprindelig som kvarter for sømænd, siden er det blevet brugt til andre formål, bl.a. som navigationsskole. I 1965 overtog Sydslesvigsk Forening Skipperhuset og har siden 1972 drevet lejrskole her. Huset er desuden forsamlingshus for danske foreninger i området.

Tønning

Militærkort fra begyndelsen af 1700-tallet over Tönnings fæstning.

Det Kgl. Bibliotek.