Danske mindretal, Det

Det danske mindretal i Sydslesvig anslås som regel til at udgøre omkring 50.000 personer, men da det nationale tilhørsforhold ikke registreres af myndighederne, kan antallet ikke dokumenteres. Mindretallet er organiseret i hele Sydslesvig, dvs. området mellem den dansk-tyske grænse og Ejderen. Flensborg og omegn er centrum for mindretallet, hvor det i nogle områder udgør ca. 25 % af befolkningen. I Sydslesvig ligger andelen på ca. 8 %, mens det danske mindretal kun udgør ca. 1,75 % af Slesvig-Holstens befolkning. 

Historie 

Efter krigen i 1864 kom de dansksindede i Slesvig under tysk herredømme, da Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. I moderne forstand opstod mindretallet ved folkeafstemningerne og grænsedragningen i 1920. I forbindelse med Nordslesvigs genforening med Danmark afgav statsminister Niels Neergaard på Dybbøl løftet om "De skal ikke blive glemt", dvs. at de tilbageblevne dansksindede syd for grænsen ikke ville blive glemt af Danmark. Weimarrepublikkens forfatning fra 1919 anerkendte principielt mindretalsrettigheder til "fremmedsprogede befolkningsdele". Det var dog først med den preussiske skoleforordning fra 1928, at princippet om det fri nationalitetsvalg ("Minderheit ist, wer will") blev anerkendt. Ved krigens afslutning i maj 1945 eksploderede tilslutningen til mindretallet, men aftog igen fem år senere. Mange tusinde sydslesvigere søgte ind i mindretallet ud fra meget forskellige motiver. Mindretallet forventede og tilstræbte en grænserevision, men den danske befrielsesregering fastslog allerede den 9. maj 1945, at »Grænsen ligger fast«. I de første ti år efter 1945 spillede kravet om politiske mindretalsrettigheder en central rolle. Spørgsmålet blev løst gradvist som følge af de internationale forhold i Den Kolde Krig. I 1948/49 pressede de britiske besættelsesmyndigheder den slesvig-holstenske landsregering til forhandlinger med mindretallet. De resulterede den 26. september 1949 i fremsættelsen af Kielerklæringen, hvori sindelagsprincippet blev garanteret. Spørgsmålet om den politiske repræsentation blev først løst med København- Bonn Erklæringerne i 1955 om det tyske og det danske mindretals rettigheder og status. Heri fastholdes sindelagsprincippet og lige rettigheder for medlemmer af mindretallene. Som konsekvens blev SSW fritaget fra spærregrænsen ved opstilling til Landdagen i Kiel. 

Organisation: 

Det danske mindretal er organiseret i otte selvstændige hovedorganisationer, der varetager hver sit felt, men samarbejder bl.a. i Det sydslesvigske Samråd. De modtager alle tilskud fra Danmark, og dertil kommer tilskud fra tysk side. Traditionelt betales den største andel af de samlede udgifter, ca. 60 %, af Danmark. I 2024 drejede det sig om i alt 547 millioner kr. Sydslesvigsk Forening er den kulturelle hovedorganisation. I 2023 havde SSF ca. 17.000 medlemmer. Dertil kommer i alt 18 tilsluttede foreninger med ca. 13.000 medlemmer. Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver bl.a. 40 skoler med ca. 5.800 elever (2024), deraf to gymnasier: Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen samt 55 børnehaver med over 2.600 børn (2024). Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger arbejder med ungdom og idræt. SdU består af 48 ungdoms- og idrætsforeninger, tre landsdelsorganisationer og 11 børne-og ungdomshuse. I 2024 havde SdU ca. 8.200 medlemmer. Dansk Kirke i Sydslesvig omfatter 24 menigheder med ca. 5.500 medlemmer (2023), som betjenes af 19 præster. DKS indgår i de Danske Sømands- og Udlandskirker. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er ansvarlig for biblioteksbetjening med bøger og medier. Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig tager sig af sundhed og pleje i form af hjemme- og skolesygeplejersker og ved Dansk Alderdoms- og Plejehjem i Flensborg samt pensionistboliger. Flensborg Avis har et oplagstal på 3.659 (2022), mens avisens hjemmeside har omkring 50.000 besøgende om måneden. Dertil kommer et betydeligt antal andre foreninger, der indgår i det danske arbejde, og som regel er tilsluttet Sydslesvigsk Forening. 

Politiske aktiviteter: 

De danske (og de nationale friseres) politiske interesser varetages af et selvstændigt parti: Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som blev grundlagt i 1948. SSW opstiller til kommunal- og landdagsvalg i Slesvig-Holsten. Ved landdagsvalg er SSW som konsekvens af København-Bonn Erklæringerne fra 1955 fritaget fra spærregrænsen på 5 %. I årene 1958-62 havde SSW to mandater i landdagen, 1962-1996 et, 1996-2000 to, 2000-2005 tre og 2005-2009 to. I år 2000 betød en ny slesvig-holstensk valglov, at vælgere i Holsten også kunne stemme på SSW. I 2009 opnåede SSW 69.500 stemmer og 4 mandater. Siden kommunalvalget i 2008 har SSW 173 mandater i 77 kommuner. Dertil kommer 5 mandater i kredsdagen for Nordfrisland, 8 i Slesvig-Flensborg, 3 i Rendsborg-Ekernførde, 9 i Flensborg byråd og 1 i Kiels byråd. 

Af Frank Lubowitz i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Lars N. Henningsen (red.): Sydslesvigs danske historie. Flensborg 2009. 

Jørgen Kühl: "Mindretallene i Sønderjylland/Slesvig 1864-2004", i: Steinar lmsen (red.): Grenser og grannelag i Nordens historie. Oslo 2005.

Jørgen Kühl (red.): En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske gerænseland 1945-2000. 2002.