Se alle arrangementer

Drama langs Ishavet - på sporet af den glemte krig

På sporet af den glemte krig i Finnmark, ved antropolog Ivan Bæhr

Grenselansmuseet

Med udgangspunkt i ophold og rejse gennem Norge fra Kirkenes ved grænsen til Rusland i nord til Oslo i syd, beretter Ivan Bæhr om kongens flugt, de voldsomme kampe ved Narvik, om Murmansk konvojerne og jagten på slagskibet Tirpitz. Ivan Bæhr fortæller videre om nordmænd i allieret krigstjeneste og om de norske partisaner, om russiske og jugoslaviske krigsfanger i SS-dødslejre, og endelig om nedbrændingen af Finnmark og tvangsevakueringen af Finnmarks befolkning.

Kirkenes blev befriet af den Røde Hær 25. oktober 1944. Under opholdet i området i november 2021 oplevede Ivan Bæhr det særlige naboforhold i grænselandet. Et forhold, som med Ruslands invasion af Ukraine 24 februar 2022 har lidt stor skade.