Elevudveksling

Går dit barn i 4.-10. klasse? Så har du mulighed for at lade dit barn deltage i elevudveksling med et jævnaldrende barn fra Sydslesvig.

Elevudveksling er et tilbud til børn fra 4. - 9. klasse

Elevudveksling giver børn fra 4. klasse i grundskolen mulighed for at besøge et jævnaldrende barn og gå i skole i Sydslesvig og selv få besøg af samme barn.

Foto: Rejsekontoret, Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Lad dit barn komme på elevudveksling i Sydslesvig i to uger i november måned. Sydslesvigske børn taler både dansk og tysk og går på en dansk skole. Elevudveksling med et barn fra Sydslesvig kan blive dit barns første møde med en kombination af dansk og tysk sprog og kultur i dagligdagen og være et trygt første skridt ud i en globaliseret verden.

I skal selv sørge for at inddrage jeres barns skole, så det sydslesvigske barn, der bor hos jer, kan følges med jeres barn i skole og deltage i jeres barns fritidsaktiviteter hver dag i en uge.

Næste skridt er, at jeres barn er gæst i sin nye vens hjem i Sydslesvig i en uge. Jeres barn følges med sin ven i skole og deltager i vennens fritidsaktiviteter.

Jeres barn bliver matchet med et sydslesvigsk barn, der har samme alder, køn og interesser.

Tilmelding

Som forælder til et barn, der går i 4.-10. klasse, kan du på www.feriebarn.dk (åbner i ny fane) tilmelde dit barn til at deltage i elevudveksling med et barn fra Sydslesvig. Du skal selv sørge for at lave en aftale med dit barns skole om, at dit barn har et sydslesvigsk barn med i skole i en uge og går i dansk skole i Sydslesvig i en uge.

Elevudveksling er et samarbejde mellem Grænseforeningen og projektet feriebarn.dk, der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig.